Viser opslag med etiketten jul. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten jul. Vis alle opslag

onsdag den 8. december 2021

Julepynt af Hama perler

Jeg har leget lidt med Hama mini perler :) og det synes jeg er mega afstressende. Det er der nok andre, der ikke synes, min mand siger at han ville få stress, hvis han skulle sidde og fedte med de små perler. Heldigvis er vi forskellige, men han har altså også nogle meget større hænder og det er ikke fordi, at de er skruet forkert på, for han udlært tømrer og er en rigtig handyman ;) så ham er jeg da glad for og så kan jeg også have perlerne i fred Ha ha 

Figurene jeg har lavet, kan man jo bruge som man har lyst til. Jeg hænger mine op i nogle grene, men de kan da også være fine som pynt på julebordet eller på en julepakke. De kan selvfølgelig også laves i de almindelige midi Hama perler, men så bliver de jo noget større. Hvis man laver dem i mini perler bliver de sådan cirka 7 cm i højde.

Diagrammerne er lavet så de passer med en perleplade på 28x28 stifter så vær opmærksom på at starte det rigtige sted.

Materialer og vejledning til Hama juleophæng

Hama mini perler - jeg har brugt følgende farver:
01 hvid, 04 orange, 05 rød, 10 grøn, 12 brun, 17 grå, 18 sort, 22 julerød, 27 beige, 47 pastelgrøn, 70 lys grå, 76 nougat

perleplader til mini perler

evt små skåle til at hælde perlerne op i

en lille pincet er efter min mening uundværlig

bagepapir til strygning af perlene, det kan godt være lidt svært at få strøget geviret på Rudolf, så det skal gøre med lidt forsigtighed, men det er vigtigt de hænger sammen, når man stryger første gang inden man vender figuren om.

En spids lidt tyk nål, til at lave hul med til ophæng, hvis man har strøget perlerne for meget sammen

Lidt sytråd, bånd eller wire til ophæng


Diagram til Hama julemotiver

Jeg har "leget" lidt med øjnene og hjertet på Rudolf. Sjovt hvad lidt ændring kan gøre for udtrykket. Hjertet kan man jo også lave ensfarvet og hvis man ikke synes om det kan det jo også undlades.

Håber i får glæde af mine perlerier og måske kommer der et par stykker mere inden jul.

De bedste juleønsker fra mig til alle jer der læser med.



søndag den 29. november 2020

Hæklet engel julen 2020

For mange bliver julen måske lidt anderledes i år. Måske skal man ikke ses med dem man plejer og mange julefester af forskellige typer er aflyst og vi må heller ikke kramme og kysse som vi plejer. Jeg må indrømme, at min julestemningen er lidt anderledes i år, men trods det fik jeg alligevel lyst til at lave lidt julepynt. Og jeg må tilstå, at disse små engle fik alligevel mit julehjerte til at slå en lille smule hurtigere ;)

Jeg tænker, at disse engle kan pynte på juletræet og bruges som en slags julekugler eller hænges op andre steder. Men de kan også bruges uden snor og så kan man jo placere dem hvor man synes de passer ind. Jeg synes også de vil være søde til en lille værtindegave.

Opskriften vil jeg gerne dele med jer, der læser med her på bloggen. Med ønske om en hyggelig jul og en dejlig 1. søndag i advent.....trods corona, restriktioner og forsamlingsforbud.

Gratis hækleopskrift på hæklet engle med "fint" mønster

Materialer:

1 hæklenål  3 mm

Bomuldsgarn med en løbelængde på 150/50 gram i hvidt, ”hudfarve” og to farver til mønstret, der ikke ligger alt for tæt op af hinanden. Der må gerne være lidt kontrast.

Der kan også bruges almindeligt bomuld med en løbelængde på omkring 170/50 gram, men så vil jeg anbefale en nål 2,5 mm

Lidt garn til hår – gerne noget ”pels” eller mohair garn eller andet sjovt garn

2 små sorte perler 4 mm til øjne

Et stykke guld eller sølv alu wire/ bonzaitråd 2mm til glorien

Lidt hvidt tyl ca. 14x 14 cm til vinger

Et plastiklåg fra en bøtte skyr eller lignende (skal bruges til bunden)

Sytråd til at sy øjnene fast med

Lidt fyld – husk at fylde undervejs og inden du lukker helt

Der er i opskriften brugt følgende masker og forkortelser:

  • Omg. = omgang
  • fm = fastmaske
  • Fv = farve

 

Når der skiftes farve gøres det således: I sidste gennemtræk i fastmasken, trækkes den nye farve gennem de to løkker på nålen. Når man hækler med to farver har man hele tiden begge tråde med rundt og skifter hele tiden på sidste gennemtræk på hver maske rundt

 Hovedhækles i ønsket farve

1. omg.          Start med at lave en magisk ring og hækl 6 fm i ringen

2. omg.          2 fm i hver maske omgangen ud = 12 masker i alt

3. omg.        * 1 fm, 2 fm i næste maske * x 6 = 18 i alt

4. omg.        * 2 fm, 2 fm i næste maske * x 6 = 24 i alt

5. – 8. omg.   = 24 fm (4 omgange)

9. omg.          * 2 fm, 2 fm sammen * x 6 = 18 i alt

10. omg.        * 1 fm, 2 fm sammen * x 6 = 12 masker i alt

11. omg.      2 fm sammen * x 6 = 6 masker i alt

Klip tråden lidt lang og ri nedefra og op i de yderste maskeled rundt, stram til og hæft

Jeg har ikke lavet nogen mund, men den kan selvfølgelig tilføjes, hvis man synes ;)

 Krop

1. omg.          Start med at lave en magisk ring og hækl 6 fm i ringen

2. omg.          2 fm i hver maske omgangen ud = 12 masker i alt

3. omg.        * 1 fm, 2 fm i næste maske * x 6 = 18 i alt

4. omg.        * 2 fm, 2 fm i næste maske * x 6 = 24 i alt

5. omg.        * 3 fm, 2 fm i næste maske * x 6 = 30 i alt

6. omg.        2 fm, 2 fm i næste maske (* 4 fm, 2 fm i næste maske * x 5) slut med 2 fm = 36 i alt

7. omg.        * 5 fm, 2 fm i næste maske * x 6 = 42 i alt

8. omg.        3 fm, 2 fm i næste maske (* 6 fm, 2 fm i næste maske * x 5) slut med 3 fm = 48 i alt

9. omg.          = 48 fm der hækles i bageste led, der skiftes til Fv 1 i sidste maske

10. omg.        Der hækles skiftevis 1 fm med Fv 1 og Fv 2, der skiftes til hvid i sidste maske = 48 i alt

11. omg.        Hvid omg. = 48 fm, der skiftes til Fv 1 i sidste maske

12. omg.        Der hækles skiftevis 1 fm med Fv 1 og Fv 2, der skiftes til hvid i sidste maske = 48 i alt

13. omg.        Hvid omg. = 48 fm, der skiftes til Fv 1 i sidste maske

14. omg.        Der hækles skiftevis 1 fm med Fv 1 og Fv 2, der skiftes til hvid i sidste maske = 48 i alt

15 + 16. omg. = 48 fm (2 omgange)

17. omg.        * 6 fm, 2 fm sammen * x 6 = 42 i alt

 

Klip en cirkel i plastik – ca. 5 cm i diameter, den skal passe til bunden. Placer plastcirklen i bunden af englekroppen og kom lidt fyld i inden, der hækles videre.

 

18. omg.        * 5 fm, 2 fm sammen * x 6 = 36 i alt

19. omg.        2 fm, 2 fm sammen (* 4 fm, 2 fm sammen * x 5) slut med 2 fm = 30 i alt

20. omg.        * 3 fm, 2 fm sammen * x 6 = 24 i alt

21. omg.        * 2 fm, 2 fm sammen * x 6 = 18 i alt

20. omg.        * 1 fm, 2 fm sammen * x 6 = 12 i alt

23. omg.      2 fm sammen * x 6 = 6 masker i alt

Klip tråden lidt lang og ri nedefra og op i de yderste maskeled rundt, stram til og hæft

Sy hovedet fast til kroppen. Sy lidt hår fast på hovedet og sy perlerne på til øjne.

Klip et stykke tyl til vingerne. Lav en skabelon og klip til fold (se billede) Vingen skal ligge med folden opad og der ries sammen på midten. Sy vingen fast lige ovenover sidste ”mønsterbort”

Buk en glorie af wiren (se billede) og stik den ind i hovedet. Sy en snor i, hvis englen skal op og hænge.

 

God fornøjelse med opskriften og jeg ønsker alle en dejlig december 💗

 



søndag den 22. december 2019

Hæklet Nisse


Her kommer den 4. og sidste af de 4 julevenner - Nissen. Han er en glad og munter fyr, men er ikke så glad for risengrød - nej han vil meget heller have en ostemad og der må godt være meget syltetøj på toppen, for han er også lidt af en sukkergris ;)

Hæklet nisse

Materialer:
1 hæklenål  2,5 mm
Almindeligt bomuldsgarn med en løbelængde på 165 – 170/50 gram i rød og ”hudfarve”
2 små sorte perler  4mm og lidt hvidt filt til øjne
1 rød træperle 6-7mm til næse

Et plastiklåg fra en bøtte skyr eller lignende ( skal bruges til bunden)
Sytråd til at sy øjnene og næsen fast med
Lidt fyld

Der er i opskriften brugt følgende masker og forkortelser:
  • Omg. = omgang
  • lm= luftmaske
  • fm = fastmaske

1. omg.                      Start med at lave en magisk ring og hækl 6 fm i ringen med rød
2. omg.                      2 fm i hver maske omgangen ud = 12 masker i alt
3. omg.                  * 1 fm, 2 fm i næste maske * x 6 = 18 i alt
4. omg.                  * 2 fm, 2 fm i næste maske * x 6 = 24 i alt
5. omg.                      = 24 fm der hækles i bageste led
6. – 18. omg.                        = 24 fm (13 omgange rød) Skift til ”hudfarve” i den sidste maske

Klip en cirkel i plast, der passer til bunden. Jeg har brugt en 2 krone som skabelon/til at tegne efter. Placer plastcirklen i bunden og kom lidt fyld i inden, der hækles videre.
Husk at få fyldt figuren godt op efterhånden og inden hullet bliver for lille tilsidst
19. – 23. omg.                 = 24 fm (5 omgange) Skift til rød i den sidste maske
24. + 25. omg.         = 24 fm (2 omgange)
26. omg.                    * 2 fm, 2 fm sammen * x 6 = 18 i alt
27. + 28. omg.         = 18 fm (2 omgange)
29. omg.                    * 1 fm, 2 fm sammen * x 6 = 12 masker i alt
30. + 31. omg.         = 12 fm (2 omgange)
32. omg.                    * 2 fm, 2 fm sammen * x 3 = 9 masker i alt
33. + 34. omg.         = 9 fm (2 omgange)
35. omg.                    * 1 fm, 2 fm sammen * x 3 = 6 masker i alt
36. omg.                = 6 masker i alt
Klip tråden lidt lang og ri nedefra og op i de yderste maskeled rundt, stram til og hæft

Klip to små cirkler i det hvide filt og placer dem bagved perler når øjet syes på. Sy næsen fast. 



Jeg vil hermed ønske alle, der kigger forbi hos mig en rigtig glædelig jul. Jeg skal som altid holde juleaften med min mand og vores to børn, så det bliver stille og roligt og det nyder jeg.

Jeg har haft en lidt atypisk december og har faktisk slet ikke fået pyntet op - det er i hvertfald begrænset og juletræet fik vi først hjem i går. Der er ikke bagt en eneste småkage eller lavet noget konfekt, men jeg har en svigermor på 89, der stadig bager brunkager til hele familien og vi har fået en dåse som vi plejer. Jeg synes det er fantastisk, at hun orker (hun har de seneste år fået lidt hjæp af en veninde, som er en smule yngre, men alligevel - det er altså flot)
Men ved i hvad, det bliver jo alligevel juleaften og vi når det vi når og hovedsagen er, at være sammen med dem man holder af, alt det andet er jo kun bonus. I morgen pynter vi juletræ som vi plejer d. 23. og så tror jeg, at jeg vil servere en omgang risengrød med smørklat, kanel og en hvidtøl til familien - det skal nok bliver hyggeligt :) og så må jeg hellere smøre en ostemad til den kræsne NIsse ;)

GOD JUL

tirsdag den 17. december 2019

Hæklet Engel


Her er den 3. af de fire små figurer - Englen. Hun elsker lyserød, så derfor har hun fået lidt kant på "kjolen". Hun kan selvfølgelig stå, men hun vil også nyde, at komme i en snor og flyve lidt rundt i stuen eller andre steder :)


Hæklet engel

Materialer:
1 hæklenål  2,5 mm
Almindeligt bomuldsgarn med en løbelængde på 165 – 170/50 gram i hvidt, lyserødt og ”hudfarve”
2 små sorte perler  4mm og lidt hvidt filt til øjne
1 sølv piberenser og lidt hvidt tyl (10 x 10 cm)
Et plastiklåg fra en bøtte skyr eller lignende ( skal bruges til bunden)
Lidt sort garn/broderitråd til munden og sytråd til at sy øjnene og glorien fast med
Lidt fyld

Der er i opskriften brugt følgende masker og forkortelser:
  • Omg. = omgang
  • lm= luftmaske
  • fm = fastmaske
 Start med lyserød

1. omg.                      Start med at lave en magisk ring og hækl 6 fm i ringen med lyserød
2. omg.                      2 fm i hver maske omgangen ud = 12 masker i alt
3. omg.                  * 1 fm, 2 fm i næste maske * x 6 = 18 i alt
4. omg.                  * 2 fm, 2 fm i næste maske * x 6 = 24 i alt
5. omg.                      = 24 fm der hækles i bageste led
6. – 8. omg.               = 24 fm (3 omgange) Skift til hvid i den sidste maske
9. – 19. omg.                        = 24 fm (11 omgange hvid) Skift til ”hudfarve” i den sidste maske

Klip en cirkel i plast, der passer til bunden. Jeg har brugt en 2 krone som skabelon/til at tegne efter. Placer plastcirklen i bunden og kom lidt fyld i inden, der hækles videre.
Husk at få fyldt figuren godt op efterhånden og inden hullet bliver for lille tilsidst

20. – 25.omg.                  = 24 fm (6 omgange )
26. omg.                    * 2 fm, 2 fm sammen * x 6 = 18 i alt
27. omg.                    * 1 fm, 2 fm sammen * x 6 = 12 masker i alt
28. omg.                2 fm sammen * x 6 = 6 masker i alt

Klip tråden lidt lang og ri nedefra og op i de yderste maskeled rundt, stram til og hæft
Klip to små cirkler i det hvide filt og placer dem bagved perler når øjet syes på. Broder en lille mund.
Klip et stykke tyl 10x10 cm – rynk det sammen på midten og sy det fast bagpå englen.
Lav en lille glorie af sølvpiberrenseren og sy den fast på hovedet – gerne lidt skråt


God fornøjelse med at lave englen :) 

lørdag den 14. december 2019

Hæklet snemand


Her er opskriften på den anden af de fire små figurer - Snemanden. Han er en rigtig cool fyr, der smelter alles hjerter, selvom han er kold som is ;)


Hæklet snemand

Materialer:
1 hæklenål  2,5 mm
Almindeligt bomuldsgarn med en løbelængde på 165 – 170/50 gram i hvidt + lidt rester til hat og halstørklæde
4 små sorte perler 4mm til øjne og til snemandens ”knapper”
Lidt orange filt til næse
Et plastiklåg fra en bøtte skyr eller lignende (skal bruges til bunden)
Lidt sort garn/broderitråd til munden og sytråd til at sy øjnene, næsen, ”knapperne” og hatten fast med
Lidt fyld

Der er i opskriften brugt følgende masker og forkortelser:
  • Omg. = omgang
  • lm= luftmaske
  • fm = fastmaske

1. omg.                      Start med at lave en magisk ring og hækl 6 fm i ringen
2. omg.                      2 fm i hver maske omgangen ud = 12 masker i alt
3. omg.                  * 1 fm, 2 fm i næste maske * x 6 = 18 i alt
4. omg.                  * 2 fm, 2 fm i næste maske * x 6 = 24 i alt
5. omg.                      = 24 fm der hækles i bageste led
6. – 18 omg.              = 24 fm (13 omgange)
Klip en cirkel i plast, der passer til bunden. Jeg har brugt en 2 krone som skabelon/til at tegne efter. Placer plastcirklen i bunden og kom lidt fyld i inden, der hækles videre.
Husk at få fyldt figuren godt op efterhånden og inden hullet bliver for lille tilsidst
19. – 25.omg.                  = 24 fm (7 omgange )
26. omg.                    * 2 fm, 2 fm sammen * x 6 = 18 i alt
27. omg.                    * 1 fm, 2 fm sammen * x 6 = 12 masker i alt
28. omg.                2 fm sammen * x 6 = 6 masker i alt


Klip tråden lidt lang og ri nedefra og op i de yderste maskeled rundt, stram til og hæft
Klip en lille næse i orange filt. Sy øjnene, næsen og ”knapperne” fast. Sy næsen fast. Broder en lille mund.
Hat: hækles i to farver, men kan selvfølgelig også bare hækles ensfarvet
1. omg.                      Start med at lave en magisk ring og hækl 6 fm i ringen med farve 1
2. omg.                      2 fm i hver maske omgangen ud = 12 masker i alt
3. omg.                      12 fm kun i bageste maskeled
4. + 5. omg.              12 fm – skift til farve 2 i den sidste maske
6. omg.                      12 fm – skift til farve 1 i den sidste maske
7. omg.                  * 1 fm, 2 fm i næste maske * x 6 = 18 m kun i bageste maskeled
8. omg.                  * 1 fm, 2 fm i næste maske * x 6 = 18 m kun i bageste maskeled
Hækl 1 fm i første maske på omg. 8 og en km i den næste. Klip tråden og hæft                     


Halstørklæde – hækles frem og tilbage
1. række                    Hækl 50 lm - vend
2. række                    Begynd i 2. maske fra nåle og hækl 49 halvstangmasker tilbage
Hæft enderne
Bind tørklædet rundt om ”halsen” på snemanden



torsdag den 12. december 2019

Hæklede træer

Nissen på billedet har jeg købt i år - den er fra Studio Arhøj er årets mini nisse fra 2019
Nu er der jo kun 12 dage til juleaften, men jeg hækler stadig julepynt :) Disse træer har været længe under vejs, men nu er opskriften på dem også klar og den indeholder begge størrelser. Træerne er henholdsvis 14 og 10 cm høje fra bund til top. De hækles i almindelig tynd bomuldsgarn 8/4 på og med nål 2 ½ mm.

Træerne på billederne her er hæklet i garn, som jeg har har købt i Netto. Det hedder Karina og der er en sølvtråd i. Garnet har de af og til og jeg plejer at købe nogle nøgler når de har det :)..... men heldigvis kan man jo hækle i mange andre garner og hvis man vil tilføje lidt glimmer, kan man jo købe tynd sølv eller guldtråd, som man kan hækle sammen med almindeligt bomuldsgarn.


Jeg synes selv de er ret fine, til at stå til pynt sammen med andre ting og jeg har også planer om, at de skal indgå i min bordopdækning juleaften.

Den lille hæklede nisse har fundet ly mellem træerne - de små figerer passer jo perfekt til

Jeg kan godt lide, at træerne har lidt kant og ikke "bare er en kegle og da jeg i min søgning på nettet ikke fandt sådan nogle træer med facon, så måtte jeg jo selv igang ;)

Hvis du også har lyst og tid til at hækle mine træer, så kan opskriften købes hos mig. Den koster 20,- Du kan kontakte mig på e-mail: aslaug64@gmail.com - jeg kan også kontaktes via facebook

onsdag den 11. december 2019

Hæklet Rudolf


Her er opskriften på den første af de 4 små figurer - Rudolf. Han er en rigtig glad fyr og har været i et fantastisk julehumør lige siden han fik ( jeg fik lavet) nogle venner :)


Hæklet Rudolf

Materialer:
1 hæklenål  2,5 mm
Almindeligt bomuldsgarn med en løbelængde på 165 – 170/50 gram i brunt
2 små sorte perler  4mm og lidt hvidt filt til øjne
1 rød træperle til næse 6-7mm
2 små kviste/grene til gevir
Et plastiklåg fra en bøtte skyr eller lignende (skal bruges til bunden)
Lidt sort garn/broderitråd til munden og sytråd til at sy øjnene og næsen fast med
Lidt fyld

Der er i opskriften brugt følgende masker og forkortelser:
  • Omg. = omgang
  • lm= luftmaske
  • fm = fastmaske

1. omg.                      Start med at lave en magisk ring og hækl 6 fm i ringen
2. omg.                      2 fm i hver maske omgangen ud = 12 masker i alt
3. omg.                  * 1 fm, 2 fm i næste maske * x 6 = 18 i alt
4. omg.                  * 2 fm, 2 fm i næste maske * x 6 = 24 i alt
5. omg.                      = 24 fm der hækles i bageste led
6. – 18 omg.              = 24 fm (13 omgange)

Klip en cirkel i plast, der passer til bunden. Jeg har brugt en 2 krone som skabelon/til at tegne efter. Placer plastcirklen i bunden og kom lidt fyld i inden, der hækles videre.
Husk at få fyldt figuren godt op efterhånden og inden hullet bliver for lille tilsidst

19. – 25.omg.                  = 24 fm (7 omgange )
26. omg.                    * 2 fm, 2 fm sammen * x 6 = 18 i alt
27. omg.                    * 1 fm, 2 fm sammen * x 6 = 12 masker i alt
28. omg.                2 fm sammen * x 6 = 6 masker i alt
Klip tråden lidt lang og ri nedefra og op i de yderste maskeled rundt, stram til og hæft
Klip to små cirkler i det hvide filt og placer dem bagved perler når øjet syes på. Sy næsen fast. Broder en lille mund.

Stik de små gevirer ind i toppen. Brug evt en strikkepind eller lignende til at stikke for med/lave plads til grenene. De må gerne komme langt ned, så de sidder godt fast. Man kan også bruge andet til gevir, hvis man synes ståltråd eller brune piberrensere vil også været fint
 

Håber i får fornøjelse af opskriften :)

mandag den 9. december 2019

Hæklet julepynt - engel - rudolf - nisse - snemand


Traditionen tro så skal der selvfølgelig også være en lille gave fra mig til jer også i år. Jeg har været lidt sent ude, men derfor skal i jo ikke snydes ;)
Jeg har i år hæklet en lille flok, der består af Rudolf ( han var den først og han manglede nogle venner), nissen, englen og snemanden.

Opskrifterne kommer i løbet af december, så det bliver sådan en mini mini julekalender :)
Hvornår bliver en overraskelse, men jeg vil bestræbe mig på, at det bliver så hurtigt som muligt, så man også kan nå at hækle en eller flere af dem, inden julen er forbi igen.

Håber i tager godt imod de 4 venner og jeg vil ønske jer alle en rigtig god december

Opskriften på Rudolf finder du HER
Opskriften på Snemanden finder du HER
Opskriften på Engel finder du HER
Opskriften på Nisse finder du HER

tirsdag den 27. november 2018

Hæklede engle


Hvorfor kommer julen altid lidt bag på mig? Jeg føler slet ikke, at jeg er klar til december måned og der er jo kun ganske få dage tilbage i november nu. Men jeg har da traditionen tro lavet en lille opskrift til alle jer, der kikker forbi på min blog og jeg nåede det inden d.1.dec.

 I år blev jeg inspireret af de engleglas, som jeg lavede tilbage i 2015. Nu er de blevet lavet om til nogle engle, som man kan vælge enten, at hænge op eller have til at stå og pynte....evt på julebordet eller måske som en del af en juledekoration. De er lidt mere kegleformede og så har de fået sig en boblekant forneden på kjolen.


Klokkerne englene har i hænderne, er købt i Stof 2000 i år, men jeg tror, de kan fåes i de fleste hobbybutikker. Sølvpiberrenserne har jeg købt i en hobby butik i Horsens og jeg synes, at de er så fine til glorie, men man kan jo også lave en glorie i noget ståltråd og med nogle perler evt.


På billedet her ovenover har englene fået ben og en snor i toppen, så kan de jo hænge og dingle og slår man lidt til dem, så ringer klokkerne så fint :)


Englen er ca. 12,5 cm høj fra nederste kjolekant og op til glorien - så hun er ikke så stor. Men derfor kan man jo godt have et stort hjerte og bringe lidt englefryd og glæde, der hvor man kommer hen.

Hvis du har fået lyst til at lave din egen lille engel, så kan du hente opskriften her:


søndag den 3. december 2017

Adventsdekoration i sidste øjeblik


I dag er det så blevet den første søndag og der skal tændes lys. Der er mange meninger om, hvordan en adventskrans / dekoration skal se ud. Jeg har i årenes løb lavet mange forskellige og nogle har været mere traditionelle end andre. I mange år bandt jeg min egen krans og jeg havde den som regel stående  på et stort spejl.

For en del år siden lavede jeg og min mand en krans af små stykker grene og den har jeg været rigtig glad for og jeg har den selvfølgelig endnu. SE DEN HER. Det er jo ikke en krans man bare lige laver over en eftermiddag, men vi hyggede os meget med at lave den og jeg med at pynte den bagefter. Fordelen ved den krans er, at den kan gemmes fra år til år og den kræver ikke meget for at ligne en million - måske kan du bruge ideen næste år ;)


I år har jeg valgt, at det skulle være enkelt, nemt og forholdvis billigt. De fleste ting havde jeg i forvejen. Jeg har faktisk kun købt kuglerne og de kostede ikke ret meget. Det er en dekoration, man kan lave i sidste øjeblik. Man behøver jo ikke bruge et aflangt fad - brug et du har og hvor flaskerne kan stå stabilt eller brug et gammelt spejl. Find nogle flasker -en grøn ølflaske vil også være fin eller måske en almindelig sodavandsflaske - der skal bare være plads nok til et almindeligt kronelys og de behøver jo ikke være helt ens.
Find nogle kogler og kugler, de fleste har lidt i gemmerne og pynt fadet med det. Klip evt i karton tal eller hjerte med tal fra 1 - 4, sæt en snor i og hæng tallene på flaskerne. Fordelen ved denne dekoration er at, materialerne behøver jo ikke være noget, man har købt og det er jo sjovt, at bruge det man har og få det bedste ud af det - det  gør det hele lidt mere personligt og det kan jeg godt lide. Samtidigt kan lysene skiftes ud, hvis nu de bliver brændt ned og når det som her er de tynde almindelige kronelys kan det jo ske ;) Jeg kan også godt lide at have min adventsdekoration tændt juleaften og så kommer der bare friske nye lys i.


Håber nogle kan blive lidt inspireret. Og husk - Hvis du ikke lige har nået det endnu, så er der jo 3 søndage tilbage og det bliver jo jul alligevel. Jeg vil ønske alle en god advent og søndag :)

onsdag den 29. november 2017

Kalenderlys på den nemme måde


Jeg vil selvfølgelig gerne vise jer, hvordan min kalenderlys dekoration ser ud i år. Jeg har valgt, at holde det helt simpelt og jeg har genbrugt nogle ting, som jeg er lidt småforelsket i ;) Grisen, gåsen og de små svampe er genbrug. De er nemlig brugt i denne dekoration Kalenderlys i snelandskab, som jeg lavede i 2015 og jeg har naturligvis passet godt på dyrene.

Skålen og vasen er nogle jeg har haft i et par år tror jeg. De er fra Casalinga og jeg mener ikke man længere kan købe dem. Begge dele er jeg ret vild med, men jeg er jo også glad for orange. I vasen er der troldegrene og gran fra haven og i skålen er der lidt ler i midten og så er der fyldt op med mos - også fra haven ;) Som sagt meget enkelt og ligetil, men med et lille tvist af humor. Det er bestemt ikke sidste gang de dyr skal anvendes.


Jeg bruger meget at samle mine ting på et fad. Det giver et roligt udtryk og tingene behøver nødvendigvis ikke passe sammen. Til daglig har jeg tit en lille urtepotte, nogle små fyrfadslys og måske en lille ting/skål samlet på lige dette fad som jeg har brugt her. Og det er nemt og hurtigt at skifte ud, når man som jeg (tit gør) lige finder noget i genbrug.

Jeg ønsker alle en fredfyldt december uden alt for meget stress og jag. Jeg har i hvertfald tænkt mig, at tage det helt roligt, men jeg har jo også kun en lille familie og ikke så mange, jeg skal købe gaver til.