Viser opslag med etiketten ddv. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten ddv. Vis alle opslag
fredag den 16. august 2013
Salat med rejer og granatæble
Efter en uge i England med knap så sund kost og hvor morgenmaden i sig selv var et helt dagsmåltid, har jeg i denne uge igen spist efter min kostplan og det er vist meget godt. For i næste uge på Færøerne bliver der vist heller ikke sparet på kalorierne.
I dag fik jeg den lækreste salat, der smagte godt, men også så rigtig indbydende ud. Jeg synes, det er vigtigt, at den mad som jeg spiser også ser lækker og appetitvækkende ud. Derfor gør jeg tit noget ud af selve anretningen.
Hvis du også får lyst til at lave denne salat kommer opskriften her.
Brug den slags salat du foretrækker, jeg brugte Rucola og Romaine
100 g Rucola salat
100 g Romaine salat
120 g rejer
½ Granatæble
1 tomat skåret i både
10 - 15 g pesto (jeg brugte en grøn færdiglavet på glas fra Rema 1000)
25 g græsk yoghurt 7% (jeg brugte ca. 40 g fordi den græske yoghurt jeg havde var en 2% og jeg kan godt lide, at der er lidt mere "dressing")
30 g groft brød (jeg ristede en skive grovtoast)
Pynt evt. med lidt frisk basilikum
Pluk salaten i mindre stykker og bland dem i en skål.
Anret rejerne ovenpå. salaten og læg også tomatbådene i skålen.
Tag kernerne ud af granatæblet og drys dem over rejerne.
Rør pestoen og yoghurten sammen til en dressing og server den til salaten sammen med groft brød.
I stedet for rejer kan man også bruge 80 g varmrøget laks
Etiketter:
ddv,
kostomlægning,
opskrifter,
sundhed
onsdag den 17. juli 2013
Spicy melon salat med feta og oliven
I dag har jeg fået en superlækker salat til frokost med melon og feta. Det er en salat som jeg nu har fået et par gange og helt sikkert vender tilbage til mange gange. Salaten kan selvfølgelig også spises til noget kylling eller, hvad man nu foretrækker. Jeg spiser den alene, for så passer det med mit kalorieregnskab og proteinerne får jeg i osten.
Nu er det ikke sådan, at min blog skal forvandle sig til en madblog. Men lige nu er det er stor del af min hverdag at lave sund. lækker og indbydende mad. Der vil derfor også helt sikkert snige sig et par opskrifter ind i ny og næ. Her kommer opskriften på min salat fra i dag.
Spicy melon salat med feta og oliven
!50 g vandmelon (uden alt for mange kerner)
150 g agurk
25 g forårsløg
saft fra ½ lime
peber (friskkværnet)
50 g feta (jeg bruger Apetina Garlic & Parsley 3 % fra Arla - det er nemt og smager efter min mening godt)
20 g sorte oliven (uden sten)
frisk rød chili (så meget som man nu synes - jeg kan godt lide det lidt hot)
pynt - hvis du har - med lidt frisk basilikum
Skær vandmelonen i tern og gør det samme med agurken.
Snit forårsløg i fine ringe og bland det hele sammen i en skål.
Pres limesaft ud over og kværn peber over.
Kom feta tern, oliven og chili skåret i tynde ringe i skålen og måske et par basilikum blade på toppen til pynt.
Salaten er nu færdig og kan nydes. Jeg nyder den - synes den smager helt fantastisk. Den er god de dage, hvor man synes, det skal være lidt let til frokost og ikke så mange kalorier. Der er omkring 230 kcal. i denne portion.
Etiketter:
ddv,
kostomlægning,
opskrifter,
sundhed
mandag den 8. juli 2013
Bananpandekager med havregryn og næsten ingen mel
Jeg fik bananpandekager til morgenmad i dag. Der er næsten ingen mel i dejen, så det er rigtigt godt i forhold til den kostomlægning, som jeg nu er i gang med. Se tidligere indlæg om det HER
Andreas har sommerferie, så han fik selvfølgelig også en portion. Jeg gangede bare opskriften op med 2. Pandekagerne smagte rigtig godt og Andreas var enig. Opskriften kommer her, hvis du skulle få lyst.
Bananpandekager med havregryn
30 g havregryn1½ dl vand
Koges til grød i en lille gryde. Kom grøden op i en skål og lad den afkøle i ca. 10 minutter
½ banan (moses)
1 æg
5 g hvedemel
Kom æg, mel og moset banan ned i skålen sammen med grøden og pisk det hele sammen. Jeg brugte en el pisker.
Pandekagerne bages på en slip-letpande med ganske lidt fedtstof. Alt efter pandes størrelse kan der være 2-4 lidt tykke pandekager ad gangen. Steg pandekagerne fint brune og sprøde på begge sider. Jeg vendte dem et par gange undervejs.
Serveres med 10 g jordbærsyltetøj og evt. lidt sødemiddel. Jeg havde noget light hindbær/blåbær marmelade (sødet med stevia), som vi spiste til og så fik pandekagerne også lige et et drys af noget sødemiddel, vi havde.
Server dem også med lidt frisk frugt - hindbær, blåbær eller jordbær
En lille klat græsk yoghurt ville helt sikkert også smage godt til.
Etiketter:
ddv,
kostomlægning,
opskrifter,
sundhed
torsdag den 4. juli 2013
Fokus på vægten
Denne uge har handlet rigtig meget om mad. Jeg vejer for meget og nu skal der gøres noget konstruktivt ved det. Vi spiser faktisk meget sundt her i huset og det er ikke slik, sodavand og kager vi fylder os med. Hvis det bare var et spørgsmål om, at skære ned på alt det usunde, ville det ikke være svært for mig. Derimod er jeg glad for brød, kartofler, ris og pasta. Det er ikke det, min krop har allermest brug for og jeg ved af erfaring, at det blandt andet er her, der skal skæres drastisk ned på indtagelsen. Jeg ved også godt, at jeg faktisk får det rigtig dejligt, når jeg erstatter ovennævnte med mere grønt. Så der er ingen undskyldninger for ikke at få fokus på kosten igen.
Nu har jeg meldt mig ind i en online kostplan fra "De Danske Vægtkonsulenter", hvor jeg hver dag får et forslag til en dagskost. Grunden til mit valg er, at jeg før har tabt mig rigtig meget ved hjælp af ddv's principper og jeg kan deres kostplan på rygraden. Jeg synes bare jeg manglede lidt inspiration og især motivation. Det håber jeg så dette medlemsskab kan være med til. Jeg kan hele tiden følge med i mit daglige og ugentlige kalorieindtag. Jeg kan også holde øje med min vægt og jeg kan også selv sammensætte min madplan efter ønske. Jeg har været lidt frustreret over, at jeg meldte mig ind. For det første er det ikke gratis (faktisk synes jeg, det er lidt dyrt, når nu jeg i forvejen har mapper fyldt med opskrifter fra ddv og jeg desuden har lavet mit eget afkrydsningsystem engang og endvidere ved næsten hvad "alt" mad vejer, bare ved at kigge på den) og for det andet synes jeg det virker lidt stift, den måde det er sat op på inde på siden - især i forhold til mellemmåltider - det giver efter min mening meget ekstra arbejde, hvis man vil ændre på den foreslåede madplan. Jeg håber mine frustrationer bliver mindre, når jeg lige har fået styr på netop denne måde at lave kostdagbog på og jeg også får tilføjet mine egne opskrifter lidt hen ad vejen.
Det har indtil videre også været en god oplevelse. Vi har fået meget lækkert mad i denne uge. Der er blevet lavet nogen retter, som jeg ikke har fået før og der har været nye smagsoplevelser. Selvom der går meget tid med at lave maden, få købt det rigtige ind og planlægning til næste dag, så er det dejligt samtidigt at vide, at jeg nu er på rette spor. Forhåbentlig bliver jeg på denne "rute" - jeg er i hvertfald topmotiveret lige nu.
Jeg har også været ude og investere i en ny personvægt med et stort lysende display, så jeg nemt kan se vægten og ikke er i tvivl om, hvor meget jeg vejer. Den gamle var trådt ihjel og var temmelig ustabil. Så nu kan mit vægttab bare komme an.
Abonner på:
Opslag (Atom)





