Viser opslag med etiketten mønster. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten mønster. Vis alle opslag

onsdag den 5. december 2012

Hæklede kogler

Den mindste af mine hæklede kogler - er ca. 3 cm høj
Jeg har været så heldig, at jeg har fået en opskrift på hæklede kogler fra en der hedder Laila. Hun har sendt mig opskriften og en vejledning, som jeg har fået lov til, at dele med jer. Jeg synes koglerne er rigtig søde og kan bruges på forskellige måder - for eksempel. i dekorationer og hængt op i en snor. De er nemme og forholdsvis hurtige at lave.
Jeg har hæklet to forskellige
 Den største er hæklet helt efter opskriften, men med pind nr. 3 med noget garn, der hedder Surf (50 g/100 meter) det er måske lidt tykkere end almindelig bomulds helårsgarn.
Den mindste er hæklet i Puppets 100 % bomuld 8/4 (50 g/150 meter), men her er jeg startet med 15 luftmasker, istedet for de 18 der står i opskriften og har brugt en nål nr.2½
Hvis du vil have en hæklet snor til ophæng, kan du starte med at lave så mange luftmasker du skal bruge til en snor - 2 gange længden ( skal foldes på midten ) og derefter de luftmasker du vil bruge til selve koglen.

Her er opskriften fra Laila 

Det er en opskrift hun har oversat til dansk og lavet billeder til. Den oprindelige kan du finde lige HER


Håber i får glæde af mønsteret og i ønskes alle en dejlig dag fra mig


lørdag den 1. december 2012

Designcellerne og rævestreger


I dag har jeg sammen med min datter været til marked i Horsens - Designcellerne, som er et samarbejde mellem Fængslet og Stormsalen.
Her var 16 forskellige designer inviteret til, at udstille i fængslets celler og herfra solgte de også deres varer. Der var rigtig mange fine ting. Jeg synes, det er en rigtig sjov ide, at de forskellige designere havde hver sin celle. Eneste minus var, at der ikke var meget plads og der kunne ikke være mange inde i en celle af gange. Men på den anden side gav det også en fornemmelse af, hvor trangt og indelukket det må have været, at være indsat, da det fungerede som fængsel.

Jeg hilste på Trine Kok, der har en blog - Meraki. Hun har lavet en oversættelse af en finsk opskrift på en fin ræv, der kan slynges om halsen  (ikke en ræv bag øret, men om halsen ;)) Hun kalder den rævestreger og opskriften kan findes her.
Det er Trine Kok, du kan se på billedet med rævestreger om halsen. Hun var så sød, at lade mig tage et billede af hende med den fine ræv. I cellen solgte hun garnkits til rævestreger og et sådant måtte jeg selvfølgelig have med mig hjem. Jeg fik desuden en lille bonusgave - et lille kit på en lille ting til håret - tak for det.

UPDATE: Jeg har strikket en ræv, men har lavet lidt om på mønsteret - du kan se min version lige HER

Der var som sagt mange andre fine ting. Her lidt fra Julie Bach, der blandt andet laver nogen fine læder-smykker.


 - og til sidst en sprællebjørn, som jeg desværre ikke kan huske hvem, der er ophavs kvinde til.

Håber i alle har haft en dejlig og hyggelig første december - det har jeg i hvert fald - tihvertifald.

torsdag den 29. november 2012

Hæklet hund

Hej jeg hedder Buster
Jeg er en af dem, der aldrig bliver træt af bamser og dukker. Derfor er der gennem tiden, fra min hånd blevet produceret adskillige af disse - både syede, hæklede og strikkede. Den anden aften begyndte jeg på endnu et lille væsen. Det er nu blevet til en Buster, som jeg synes, er helt vildt nuttet og sød.
Opskriften er fra Little Ow'ls Hut og kan downloades her gratis. (Mønsteret er på engelsk)
Jeg synes, det er et nemt mønster, der er let at gå til og der mange billede, der viser hvad man skal gøre. Mange af delene hækles på efterhånden, så det er efter min mening endnu et plus. Det jeg synes var det sværeste var armene, der var lidt af et pillearbejde til sidst, men med lidt tålmodighed gik det.
Jeg har hæklet i  Puppets 100 % bomuld 8/4 (50 g/150 meter) med en hæklepind nr. 3
Jeg elsker når de sidste deltaljer skal syes på - at sy snuden fast, placere øjnene - det er i denne proces, at der opstår liv og når jeg er helt  færdig, får jeg altid lyst til, at placere bamsen i forskellige positioner, der fortæller en historie - det har jeg så fotograferet denne gang. Jeg tog et hav af billeder, men jeg blev nødt til at begrænse mig til denne lille historie. Buster har ellers også mødt både en søpapegøje, en abe, siddet i en lille lænestole og mødt en rigtig hund, der hedder Chili.

Buster på eventyr

Gad vide om jeg kan snuppe en af dem ?
Hmm det her er da let nok, selv om jeg er lille


Hjælp - jeg tror jeg falder ned



Hjælp nu sidder jeg fast - kom og hjælp mig
Jubii reddet - se hvad jeg fik af min mor
Nu er jeg træt, min mors tørklæde er dejligt blødt ...ZZZzzzzz