Viser opslag med etiketten et godt formål. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten et godt formål. Vis alle opslag

torsdag den 17. august 2017

Hæklet ugle som bogmærke


For et par dage siden faldt jeg over et opslag på Facebook, hvor opskriften på den lille nemme ugle var brugt som et bogmærke. Det var så ikke kun et enkelt ugle bogmærke, men en hel flok ugler.

Uglerne var hæklet til en helt speciel anledning. De skulle bruges som en lille gave til en 2. klasse, når de havde første skoledag efter sommerferien. Det er Tine Achton Schmidt der er lærer i den 2. klasse og det er også hende, der har forhåbentlig har hygget sig med at hækle alle de ugler. For jeg må sige det er et imponerende arbejde og ikke noget man bare lige laver over natten. Ikke nok med at det er et imponerende arbejde, så er det jo også en fin gestus fra en meget sød og betænksom lærer, som har brugt sin fritid til at lave bogmærker til hele sin klasse.


Hver enkelt bogmærke er forsynet med et lille tag/vedhæng med navnet på eleven som skal have bruge bogmærket.

Jeg synes det er en rigtig sød ide, at anvende opskriften på den lille ugle til et bogmærke. Og man behøver jo ikke hækle til en hel klasse, men måske bare et enkelt eller to. Ideen er hermed givet videre og jeg siger tak til Tine for, at få lov til at dele hendes fine arbejde :)


Bogmærket laves ved kun at hækle en enkelt krop. Det vil sige, den er ikke dobbelt og der er så heller ingen fyld i denne ugle Envidere er der hæklet en luftmaske snor, der er syet fast nederst midt på kroppen og der er lavet en kvast i forskellige farver som er syet i den anden ende af luftmaskesnoren.

Opskriften på den lille ugle findes HER og kan hentes gratis

mandag den 4. februar 2013

Hæklet blæksprutte

Klar til afgang
Jeg har, som så mange andre rundt omkring, været med til at bakke op omkring indsamlingen af hæklede blæksprutter til for tidligt fødte børn, som Josefine fra bloggen En elefant har sat i værk.
Læs tidligere indlæg her.
Nu har jeg også fået hæklet en sprutte færdig, så nu skal den sendes afsted. Blæksprutten har været hyggelig at hækle og jeg synes det har været rigtigt rart at tænke på under processen, at der et lille barn, som jeg forhåbentlig kan glæde med en sprutte.
Buster er også blevet lidt småforelsket i Sprutte og har derfor været lidt ked af at skulle sige farvel. Sprutte har forklaret, at den har en mission her i livet og derfor ikke kunne blive hos Buster. Sprutte lagde et par af sine arme om Buster og gav ham et trøstende klem imens. Nu er det sådan, at buster er en temmelig fornuftig og kærlig hund, så den har selvfølgelig accepteret vilkårene - og hvem ved, det kan være der kommer en anden sprutte forbi, som Buster kan hygge sig med.

Sprutte forklarer og trøster

lørdag den 19. januar 2013

Et super iniativ

Billedet er lånt fra bloggen "En elefant"
Da jeg læste om dette projekt på bloggen En elefant, tænkte jeg straks, at det var en ide, jeg helt sikker har lyst til, at bakke op omkring. Josefine, der har bloggen,har nemlig en drøm om, at andre vil være med til  "hækle en hules masse sprutter" som hun derefter vil aflevere på Skejby sygehus.
Sprutterne er med til, at skabe tryghed for de børn der er født for tidligt.
Så jeg vil hermed opfordre til, at du klikker ind på hendes blog og læser mere om projektet.
Klik på dette link