torsdag den 17. august 2017

Hæklet ugle som bogmærke


For et par dage siden faldt jeg over et opslag på Facebook, hvor opskriften på den lille nemme ugle var brugt som et bogmærke. Det var så ikke kun et enkelt ugle bogmærke, men en hel flok ugler.

Uglerne var hæklet til en helt speciel anledning. De skulle bruges som en lille gave til en 2. klasse, når de havde første skoledag efter sommerferien. Det er Tine Achton Schmidt der er lærer i den 2. klasse og det er også hende, der har forhåbentlig har hygget sig med at hækle alle de ugler. For jeg må sige det er et imponerende arbejde og ikke noget man bare lige laver over natten. Ikke nok med at det er et imponerende arbejde, så er det jo også en fin gestus fra en meget sød og betænksom lærer, som har brugt sin fritid til at lave bogmærker til hele sin klasse.


Hver enkelt bogmærke er forsynet med et lille tag/vedhæng med navnet på eleven som skal have bruge bogmærket.

Jeg synes det er en rigtig sød ide, at anvende opskriften på den lille ugle til et bogmærke. Og man behøver jo ikke hækle til en hel klasse, men måske bare et enkelt eller to. Ideen er hermed givet videre og jeg siger tak til Tine for, at få lov til at dele hendes fine arbejde :)


Bogmærket laves ved kun at hækle en enkelt krop. Det vil sige, den er ikke dobbelt og der er så heller ingen fyld i denne ugle Envidere er der hæklet en luftmaske snor, der er syet fast nederst midt på kroppen og der er lavet en kvast i forskellige farver som er syet i den anden ende af luftmaskesnoren.

Opskriften på den lille ugle findes HER og kan hentes gratis

7 kommentarer:

  1. Jeg så dem også, de er bare så fine :)
    Hilsen Rikke

    SvarSlet
  2. Det var en god ide til et bogmærke - og uglen holder bare stadig <3

    SvarSlet
  3. Det var en rigtig god ide :)

    SvarSlet
  4. Sjov ide til bogmærker !!!
    Savnede dig i tirsdags ;-)

    SvarSlet
  5. Må jeg ikke købe sådan en ugle af dig? Jeg kan virkelig ikke finde ud af at strikke, men vil så gerne give min veninde sådan en ugle i julegave. Hun elsker nemlig både ugler og bøger. :-) Med venlig hilsen Vibeke Lassen

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg hækler desværre ikke på bestilling. Håber du kan finde en anden, der kan hækle uglen for dig. Opskriften på uglen er gratis og kan findes her på bloggen :)

      Slet

Læg meget gerne en kommentar - det gør mig så glad :)
Jeg svarer altid, hvis du har spørgsmål og som regel også på andre kommentarer - måske ikke lige med det samme, men ligeså snart jeg har tid

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.