Jeg vil gerne vise jer min fine "lego" træ mand. Da jeg første gang så et billede af figuren, var jeg solgt på stedet. Det var lidt tilfældigt, at jeg kom forbi et billede på facebook. Det var inden jul og der var en pige, som havde strikket en nissehue til hendes træmand og hun havde lagt billedet op i en af de håndarbejdsgrupper, som jeg klikker ind på en gang imellem.
Jeg er ret vild med træfigurer og jeg har altid været og er stadig rigtig glad for at bygge med lego, så denne legomand skulle selvfølgelig have en plads her hos mig. Det har den haft siden slutningen af marts måned og den lever bestemt op til mine forventninger.
Træmanden skulle efter sigende været håndlavet ... dele af den er drejet, men det er jo også en slags håndværk, sålænge det ikke foregår på fuldautomatiske maskiner. Manden bag figuren er dansk og ejer firmaet Won Wood, som laver enkle designs med inspiration fra scandinavien. Firmaet sælger træmanden som Wood man og det er jo ganske tydeligt, hvor inspirationen er fra...og jeg kalder den min legomand :)
 |
De sort/hvide "klodser" er et Lego salt- og peber sæt, som jeg har fået af Katrine. |
 |
Figuren er ca. 17 cm høj |
 |
Flaget er lånt fra en Medusa figur og med flag vil træmanden da pynte på ethvert fødselsdagsbord :) |