onsdag den 11. december 2019

Hæklet Rudolf


Her er opskriften på den første af de 4 små figurer - Rudolf. Han er en rigtig glad fyr og har været i et fantastisk julehumør lige siden han fik ( jeg fik lavet) nogle venner :)


Hæklet Rudolf

Materialer:
1 hæklenål  2,5 mm
Almindeligt bomuldsgarn med en løbelængde på 165 – 170/50 gram i brunt
2 små sorte perler  4mm og lidt hvidt filt til øjne
1 rød træperle til næse 6-7mm
2 små kviste/grene til gevir
Et plastiklåg fra en bøtte skyr eller lignende (skal bruges til bunden)
Lidt sort garn/broderitråd til munden og sytråd til at sy øjnene og næsen fast med
Lidt fyld

Der er i opskriften brugt følgende masker og forkortelser:
  • Omg. = omgang
  • lm= luftmaske
  • fm = fastmaske

1. omg.                      Start med at lave en magisk ring og hækl 6 fm i ringen
2. omg.                      2 fm i hver maske omgangen ud = 12 masker i alt
3. omg.                  * 1 fm, 2 fm i næste maske * x 6 = 18 i alt
4. omg.                  * 2 fm, 2 fm i næste maske * x 6 = 24 i alt
5. omg.                      = 24 fm der hækles i bageste led
6. – 18 omg.              = 24 fm (13 omgange)

Klip en cirkel i plast, der passer til bunden. Jeg har brugt en 2 krone som skabelon/til at tegne efter. Placer plastcirklen i bunden og kom lidt fyld i inden, der hækles videre.
Husk at få fyldt figuren godt op efterhånden og inden hullet bliver for lille tilsidst

19. – 25.omg.                  = 24 fm (7 omgange )
26. omg.                    * 2 fm, 2 fm sammen * x 6 = 18 i alt
27. omg.                    * 1 fm, 2 fm sammen * x 6 = 12 masker i alt
28. omg.                2 fm sammen * x 6 = 6 masker i alt
Klip tråden lidt lang og ri nedefra og op i de yderste maskeled rundt, stram til og hæft
Klip to små cirkler i det hvide filt og placer dem bagved perler når øjet syes på. Sy næsen fast. Broder en lille mund.

Stik de små gevirer ind i toppen. Brug evt en strikkepind eller lignende til at stikke for med/lave plads til grenene. De må gerne komme langt ned, så de sidder godt fast. Man kan også bruge andet til gevir, hvis man synes ståltråd eller brune piberrensere vil også været fint
 

Håber i får fornøjelse af opskriften :)

4 kommentarer:

  1. Han er bare sej ham Rudolf :-)
    Godt du kan og vil dele, tak :-)
    Og en glædelig december til du og dine :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak det siger jeg videre til ham ;)
      Glædelig december også til dig og dine <3

      Slet
  2. Nej! hvor er de bare sød :0) tak for opskriften og en god juletid! hilsen Ulrike :0)

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv tak :) Og du ønskes også en god juletid <3

      Slet

Læg meget gerne en kommentar - det gør mig så glad :)
Jeg svarer altid, hvis du har spørgsmål og som regel også på andre kommentarer - måske ikke lige med det samme, men ligeså snart jeg har tid