onsdag den 3. december 2014

Lidt mere julestrik og vinderen er nu udtrukket.


Selv om jeg har haft tekniske problemer, skal i nu ikke snydes for lidt flere billeder fra Strikke og hæklefestivalen i Brande. Derfor får i lige et par billeder af nogle af de andre pyntede juletræer, der også deltog i konkurrencen.


Vi fra foreningen Seriøst strik i Vejle vandt jo, som nævnt i et tidligere indlæg. Gevinsten bestod af en kurv, hvori der blandt andet lå en kuvert med 1000 kroner. Pengene skal nogle af os bruge i aften. For vi har nemlig besluttet, at vi spiser sammen, før vi tager til december måneds medlemsmøde. Så der bliver da lidt rabat på regningen, selvom vi er mange. Det skal nok blive hyggelig og senere skal vi forsøge os med noget smockstrik. Vi skal også have kaffe og som en nævnte...måske skal vi have en smock-kage til ;)

Nu har jeg også fået udtrukket en vinder af min fødselsdags Give away. Vinderen blev med lod nummer 1 - Inge Burgaard. Tillykke til dig og jeg håber du får glæde af bogen :)


Jeg beklager meget, at det først bliver nu, men uden net har det været lidt svært for mig. Jeg er lykkelig for, at jeg endelig er på igen. En dag eller to uden forbindelse er ok med mig, men da ikke en hel uge. Jeg fik faktisk lidt abstinenser og rastløsheden begyndte også at melde sig. Og så har jeg altså også nogle indlæg, som jeg gerne vil lave inden det bliver jul. Jeg leger lidt med et nyt låg - en engel. Men indtil videre trævles, der meget op og jeg kan ikke helt beslutte mig for, hvordan hun skal se ud.




6 kommentarer:

  1. Nøjjjj, hvor er jeg da bare heldig....... tusinde tak....... så er mit indlæg i dag på bloggen ByBurgaard i dag "lige i øjet"......

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja der er da ideer til et par julegaver eller to i den bog ;)
      Hvis du lige sender mig en mail, med din adresse, så er bogen på vej til dig :)

      Slet
  2. God fornøjelse i aften, den engel volder dig da noget besvær, er det stadig håret, som ikke sidder som det skal.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak det var rigtigt hyggeligt :) Håret har jeg fået styr på ...så den bliver ikke skaldet ;)

      Slet
  3. Stort tillykke med at I vandt, fortjent :-)
    Jeg elsker dine ting, især englen :-)

    Hvis du har lyst har vi en 2.advent giveaway:
    http://mariahoffbeck.blogspot.dk/2014/12/2-advents-give-away.html

    Mange hilsner fra Maria & Tina fra "En verden af kunst"

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :) det er nu ikke mig der har lavet englen, den er fra et andet konkurrende træ ;)

      Slet

Læg meget gerne en kommentar - det gør mig så glad :)
Jeg svarer altid, hvis du har spørgsmål og som regel også på andre kommentarer - måske ikke lige med det samme, men ligeså snart jeg har tid

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.