onsdag den 5. februar 2014

Frø æske du selv kan lave


Jeg har, som nogle sikkert ved, en lille forkærlighed for frøer. For længe siden faldt jeg over en side, hvor man kunne printe en lille frø, som derefter kunne foldes til en æske. I forbindelse med min oprydning dukkede et ark med printet op. Jeg havde udskrevet frøen, men aldrig fået klippet og foldet æsken. Nu kan det kaldes deen oversprings-handling eller hvad man foretrækker, men jeg fik altså sådan lyst til lige at få lavet denne æske.
På billederne nedenfor kan du se, hvordan min æske tog form.


Først klippede jeg æsken groft ud og limede papiret på et stykke karton. Jeg valgte et grønt stykkekarton. Munden står lidt åbent på frøen og det er fint, når man lige kan skimte den indvendige grønne side. Man kan også printe den direkte ud på karton, hvis man har en printer, der kan tage emner der er tykkere end almindelig papir. Men så bliver den jo hvid indeni, skal man lige huske på :)
Med en nål uden spids ridsede jeg forsigtigt alle de indvendige streger - så er det nemmere at lave ombuk på kanterne efterfølgende.
Frøen foldes og der smøres lim på "limfelterne. Jeg begyndte med toppen af æsken og tog et felt af gangen - det kræver lidt tålmodighed og man skal lige være sikker på, at limen holder inden man går videre. Jeg sluttede ved munden og hvis man vil, kan der lægge noget i æsken inden frøen bliver helt lukket.


Hvis du også har fået lyst til, at lave en æske udformet som en frø, så kan du printe den ud lige HER. Æsken kan for eksempel bruges til en pengegave, en lille opsparingsfrø eller den kan fyldes med chokolade. Måske kan den bare stå og pynte.
Jeg synes, at frøen er sjov og min lille frø æske skal bruges til at gemme papirclips i - det tror jeg den vil være ret god til og så kan den samtidigt stå og pynte på mit arbejdsbord :)

Hvis du klikker dig ind på "The Toymaker", synes jeg bestemt du skal gå lidt på opdagelse. Der er mange fine ting, som man kan printe ud ganske gratis og kan man lide at klippe og klistre, er der masser af god underholding til mange timer. Fredag d. 14. februar er det Valentinsdag og er du til den slags, findes der også en hel side med ting til denne dag. Hvad med en denne fine æske fyldt med lækkerier til ham/hende du elsker. Den er da fin og kan sagtens bruges hele året efter min mening. Også når det ikke er Valentinsdag.

24 kommentarer:

  1. Svar
    1. Håber du får glæde af linket :) og det må da lige være en æske for "kys en Frø" ;)

      Slet
  2. Skøn ide jeg må på opdagelse :)) tak!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja - og der er meget at gå på opdagelse i ;)

      Slet
  3. Sjov frø æske :-) Jeg har også for mange år siden haft en frø periode - nu er det en grise og hønse periode :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er sjovt, som man kan have perioder ;) jeg havde på et tidspunkt en ko periode og jeg har altså også noget med høns. Frøerne har jeg lidt svært ved at slippe ;)

      Slet
  4. Tak for linket - super fed side:-). Og den frø er da kær:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja der findes mange sjove ting inde på siden og frøen kunne jeg ikke stå for :)

      Slet
  5. Sikke en sød og sjov æske. Og ja, du har bestemt noget med frøer ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det med frøerne er vist ikke nogen hemmelighed ;) og selvfølgelig måtte jeg lave en frø æske :)

      Slet
  6. Så fin en æske, du kan da også lave alting, bliver lidt misundelige på din kreativitet

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg vil nu ikke kalde det kreativitet - at printe og klippe en andens værk :) og du kan helt sikkert også finde ud af det ;) ;)

      Slet
  7. Hvor er den sød og sjov :)

    SvarSlet
  8. Skøn æske - tak for linket :o)

    SvarSlet
  9. ps. jeg kunne ikke lige få linket til at virke ..

    SvarSlet
    Svar
    1. Mona - der skulle ikke være noget i vejen med linket. Jeg har tjekket alle links og de virker på min computer. Håber du finder ud af det :)

      Slet
  10. Hvor er den skøn!!! Der er altså noget med frøer og Danmark jeg savner. Husker du "kys frøen" i Randers for længe siden? Utrolig sjovt. Tak for at du delte hvordan du laver æsken. Har virkelig lyst til at prøve!! God weekend med et kvæk :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har aldrig hørt om "kys frøen" i Randers. Nu har jeg googlet og det ville jeg gerne have oplevet :) At tænke sig en by fyldt med betonfrøer udsmykket på hver deres måde - det må have været et fantastisk syn :)

      Slet
  11. Nej hvor fin og den side skal da helt sikkert tjekkes, tak for tip! :)

    SvarSlet
  12. Den er rigtig sød!
    Det ser ud til at være et link, der er værd at kigge nærmere på!

    Rigtig god søndag til dig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg synes der er mange fine ting inde på siden - både til børn og voksne og barnlige sjæle :)

      Slet

Læg meget gerne en kommentar - det gør mig så glad :)
Jeg svarer altid, hvis du har spørgsmål og som regel også på andre kommentarer - måske ikke lige med det samme, men ligeså snart jeg har tid

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.