Stribet strikket sjal

Nu har jeg fået det stribede sjal færdigt. Det er et supernemt sjal, hvis man lige får styr på sine udtagninger. Der tages ud på hver fjerde pind 6 gange og jeg havde selvfølgelig afmærket stederne med maskemarkører og ydermere har jeg jævnligt talt maskerne mellem markørerene som en ekstra kontrol. Alligevel har jeg haft en del problemer undervejs, som er selvforskyldte, da jeg ikke altid har været lige opmærksom ( jeg har haft sjalet med i strikkecafe og har nok snakket for meget og bare strikket derudaf), hvilket har resulteret i glemte udtagninger ikke en bare en gang. Det ser ikke så pænt ud, hvis udtagningerne ikke ligger snorlige, så der var ingen anden udvej end at få pillet op. Derfor har jeg strikket en del baglæns på dette sjal. Det er jo godt nok, hvis man vil have garnet til at slå længere til, men lidt irriterende når nu man gerne vil være færdig. Derfor var jeg efterhånden lidt træt af dette strikketøj, men jeg er blevet meget tilfreds med det endelige resultat.
Jeg havde nogle overvejelser omkring min afslutning. Opskriften hedder Perla og er fra Drops og der er ingen kant på sjalet i den originale version. Men jeg synes det var lidt tamt bare at lukke maskerne af, så jeg måtte gå i tænkeboks.
Jeg overvejede flere muligheder - en bredere kant i retriller med sort, små strikkede trekanter og en strikket kant med bobler. Prøvede lidt forskelligt af, men fik så ideen at lukke sjalet af med en hakkenål og derefter hækle en kant med bobler. Derefter gik mine overvejelser på farven og jeg har spurgt mig lidt frem rundt omkring. De fleste synes kanten skulle være sort, men heldigvis har jeg min egen fri vilje og kan godt lide farver, så det endte med en gul, som efter min mening klæder de andre farver i sjalet rigtig godt.

Hæklet boblekant

Sjalet kan også bruges med "vrangen" ud - retrillerne giver et flot mønter på bagsiden

Sjalet er strikket på pind nr. 4 og jeg har brugt et 100 grams nøgle - Zitron Trekking (XXL) i farve 550 og strikkede indtil jeg ikke havde mere garn til en omgang. Derudover har jeg brugt det meste af 2 nøgler sort Arwetta Classic fra Filcolana. Den gule kant er lavet med noget strømpegarn fra Hjertegarn, som jeg havde på lager.

Tur til stranden / Æbledag og åbent hus

Vejle fjordbroen kan svagt skimtes

Chili elsker at være på tur

Forrige søndag var jeg en tur ved Daugaard Strand. Jeg var ikke alene, men havde taget min mand og vores hund Chili med. Det er altid hyggeligt med en tur ned til stranden og jeg er så heldig, at vi ikke bor mere end 5 minutters kørsel derfra. 
Ude på badebroen var der en flok børn, som fangede krabber. En af krabberne var en ordentlig krabat og den måtte jeg selvfølgelig have et billede af.

Lige over for indkørselen til parkeringspladsen var der masser af æbler. Her ligger der nemlig en stor æbleplantage, som så vidt jeg ved tilhører Spejdercenter Æbleskoven og de havde lavet en lille salgsbod med æbler, blommer og lidt brombær.

Det så bare så hyggeligt ud og blommerne var gode :)

 Derudover var der en indbydelse til et arrangement, der foregår lørdag d. 12. oktober
Æbledag & Åbent hus, som er arrangeret af Spejdercenter Æbleskoven i samarbejde med Hedensted Kommune og Danmarks Naturfredningsforening i Hedensted. Du kan læse mere om dagen HER
Der bliver også afholdt en æblekage - konkurrence. Inde på deres hjemmeside kan man se opskrifterne på de sidste års VINDER-ÆBLEKAGER lige HER. Mon ikke der er en opskrift, som kunne friste.
Det er jo lige nu, at det bugner med æbler og det skal man da benytte sig af. Jeg har faktisk også et godt bud på en æblekage. Nemlig denne her som jeg tidligere har lagt ud her på bloggen. Den smager efter min mening super godt og er nem at bage.

Opskriften finder du lige HER

Jeg har haft en dejlig dag

Allerførst vil jeg gerne sige tak til alle jer, der har lagt en kommentar til mit sidste indlæg. Jeg vil også gerne sige tak til alle de søde sms'er jeg har fået og jeg har også fået nogle dejlige hilsner på facebook. De varmer alle hver og en og jeg er meget rørt over jeres omsorg. Jeg er kommet et kæmpe skridt videre i de sidste dage og det er jo dejligt.
Dagen i dag har været en af de rigtig gode. Det startede allerede i morges, hvor jeg hoppede op på vægten og kunne konstaterer, at jeg nu har tabt mig 10 kilo siden sidste år. Det er da skønt, så selvom det går langsomt, sker der alligevel lidt hen ad vejen.
Jeg er begyndt igen i mit træningscenter i denne uge og det, ved jeg af erfaring, har stor indflydelse på mit velbefindende på flere planer.
I dag har jeg også modtaget en el kedel, som jeg har ønsket mig i et stykke tid. Den røg i indkøbskurven i sidste uge. Jeg havde nogle penge fra min fødselsdag, som passende kunne bruges til dette formål.
Jeg er vild med den - den har den skønneste grønne farve og jeg er forelsket (hvis man da kan være det i en el kedel) Man kan da kun blive glad af at se på den skønne grønne farve og så synes jeg den pynter i mit køkken. Den skal bestemt ikke ind på en hylde i et skab, men skal stå fremme.

Modellen hedder SJM025 og er fra Kenwood - den fåes også i andre farver.. Den har vundet bedst i test lige HER og HER en flot anden plads. Så mon ikke jeg bliver glad også for dens brugsegenskaber :)

Håndarbejdet er også fundet frem og jeg er godt på vej til at få mit stribede sjal færdig, som længe har ventet på, at jeg lige skulle tage mig sammen til at få noget gjort ved det. Jeg begyndte allerede på det først i juni og nu varer det altså ikke længe inden det er helt færdigt. Mangler at lave en kant og jeg har besluttet mig til, hvordan den skal være - mere om det senere.

Det er dette sjal jeg taler om - billedet er fra dette indlæg

Jeg er også gået i gang med at brodere. Jeg købte jo tre broderi kit fra fru Zippe på Husflidsmessen i Viborg og er nu godt i gang med den første af tre høns.

Dette skal blive til hønen "Ane"

Der gøres op med fortid

En af årets sidste hybenblomster

Så gik der lige 3 uger uden et eneste lille bitte indlæg fra min side. Det er ikke, fordi jeg ikke har tænkt på det. Faktisk har jeg skrevet op til flere indlæg oppe i mit hoved, men jeg har ikke kunne få noget ned på skrift. Jeg har også taget en del billeder i den sidste tid, så det er heller ikke det, der har holdt mig tilbage. Jeg har også nogle hængepartier, som jeg gerne vil lave nogle indlæg om. MEN....
Jeg har siden min tur til Færøerne ikke rigtig haft den store energi og jeg går og tumler med nogle personlige ting, som jeg skal have gjort op med - noget skal sorteres fra i mit liv og andet skal der gøres noget ved.
Jeg er gået i gang med en større oprydning både fysisk og mentalt. Det fysiske og konkrete er det nemmeste og lige nu er jeg i gang med at rydde ud/op i mit krea-værelse. Der har efterhånden sneget sig en del ting ind i det rum, som jeg skal have skilt mig af med. Nu er det bare det, at jeg er en af de personer der har meget svært ved at give slip (også på ting). Det er der sikkert en masse psykologer, der kan få en del ud af. Mit personlige bud er, at jeg i tingene finder en form for tryghed og at de samtidigt repræsenterer noget som jeg selv bestemmer over og har kontrollen over. Ulempen ved dette er så, at hvis der bliver for mange ting at have styr på, er det i stedet, alle tingene, som har kontrollen over mig. Derfor skal der nu ryddes op og det går faktisk ganske godt, alt taget i betragtning. Jeg tror på, at det frigiver en masse ny energi, som jeg forhåbentlig kan bruge til noget konstruktivt.
Jeg er en af de mange, der har haft depression/angst og stress helt tæt inde på livet. Derfor kender jeg kun alt for godt til de symtomer, det er vigtig at være opmærksom på. Jeg ved også, at de kan bekæmpes, men at det er nemmere sagt end gjort. Jeg deltager i det, der foregår omkring mig, men jeg kan mærke at jeg ikke rigtig har hjertet med i de ting, som jeg foretager mig - det skal der gøres noget ved - ja der skal. Jeg ved også, at det at blogge er med til at give mig energi og giver mig en glæde, så nu skal jeg igang igen - for min egen skyld. Jeg har ikke så meget overskud til at følge med hos andre, men jeg håber alligevel, der er nogen, som stadig vil hænge på her hos mig. Jeg kan da se, at selvom jeg ikke selv har været aktiv, er der stadig mange, der kigger forbi hos mig dagligt. Det er jeg rigtig glad for.
Jeg har længe gået og tænkt på om jeg har lyst til at dele ovenstående med jer derude, men er kommet frem til, at det måske er meget godt for min egen skyld. Jeg ser det også som en slags oprydning, at jeg får sat ord på det, der også er svært og at jeg får synliggjort noget af det, der er usynligt. At der bag et velpoleret ydre nogen gange gemmer sig et sårbart og ikke så perfekt menneske. Jeg kæmper med mine indre dæmoner - blandt andet ved at se mere fremad end bagud. Det tror jeg er godt.
I sidste uge var min bedste ven Klenex og Otrivin næsespray - jeg tror på, at krop og psyke hænger uløselig sammen. I denne uge går det fremad og jeg kan trække vejret igen.

7 - 9 - 13 ...

Dagen i går skulle efter sigende være den heldigste i 100 år og det varer jo som bekendt 100 år inden vi rammer de magiske tal endnu engang. Overalt i landet bimlede kirkeklokkerne lidt flere gange end normalt og der var travlhed på landets rådhuse.
Jeg er ikke specielt overtroisk og havde ikke lagt specielle planer for dagen. Dermed ikke sagt jeg ingen planer havde, for det havde jeg. Jeg skulle en tur til Viborg, hvor husflidsmessen Kreativ fritid - traditionen tro igen blev afholdt  i Stadionhallen og Tinghallen. Senere skulle jeg mødes med gode venner i Jelling, hvor vi skulle på by-rundtur og se monumentområdet, som indvies på tirsdag, hvor dronning Margrethe komme på besøg. Du kan læses lidt mere om det HER. Dagen sluttede vi af ved det par, der havde arrangeret turen og vi fik masser af god mad og snakken gik lystigt som den plejer i dette selskab.
Inden turen til Viborg var jeg lige forbi det lokale bibliotek. Da jeg kom ud i bilen igen, kom jeg i tanke om at jeg vist nok havde glemt mine briller inde på biblioteket et sted. Ganske rigtigt - brillerne lå på en hylde ved siden af strikkebøgerne. Det var jo sådan set meget heldigt, at jeg ikke kom af sted uden briller til Viborg - det havde været en katastrofe ;)
På turen derop tænkte jeg også lidt på, om jeg nu ville være ekstra heldig i dag og finde et par fantastiske tilbud. Da jeg ankom, var det første, der slog mig, at der ikke var ret mange biler og det var meget nemt at finde en parkeringsplads. Det var måske lidt heldigt... Det viste sig, at der ikke var så mange besøgende, som der plejer at være. Grunden til dette ved jeg ikke, men jeg talte med et par af standende og de kunne fortælle at der heller ikke havde været mange om fredagen. Det var nemt at komme til og let at se alt der var udstillet. Jeg synes det var dejligt og måske mit held, da jeg har det lidt svært med for mange mennesker på en gang. Det var bare ikke så heldigt for de sælgende, for jeg ved det er temmeligt dyrt at have en stand på messen og det skal jo gerne kunne gå rundt rent økonomisk. Jeg tror, at mange af dem bor længere nede i landet vælger, at droppe messen i Viborg. Jeg har faktisk selv overvejet i de sidste par år om jeg gad tage turen til Viborg. Jeg synes ikke der er så meget nyt og de penge man sparer på benzin og indgangsbillet kan jo bruges "mere fornuftigt". Der er heller ikke så længe til messen i Fredericia (Kreative dage) og i sidste weekend var der patchwork messe i Herning.
Lidt fik jeg købt med hjem. Jeg købte 4 nøgler Coats hos Garn-Garagen i farverne 12 og 38 og et sæt  Karbonz strømpepinde fra KnitPro, som er fremstillet af kulfiber. Pindene er efter sigende MEGET stærke og så er de tilmed lette. Jeg fik også købt 3 broderikit fra Fru Zippe hos Postgården - tre skønne høns med navnene: Ane, Clara og Thea. Dem vil jeg glæde mig til at brodere.

Selvom jeg måske ikke havde den heldigste dag i mit liv i går, synes jeg nu alligevel, at jeg er meget heldig alle de andre dage. Jeg er heldig, at jeg har en mand der elsker mig betingelsesløst uden krav og at vi sammen har to sunde, raske og velfungerende børn. Så kan jeg ikke forlange mere. Måske har de også været heldige med mig ;)

Jeg strikker på et eksperiment

... i det blødeste garn

Da jeg besøgte min bedstemor på Færøerne, havde hun en masse garn, som hun gerne ville af med. Det skal man jo ikke sige to gange til en garnsamler, så selvfølgelig kom noget af garnet med mig hjem. Jeg tror min bedstemor var glad for, at jeg kunne bruge noget af garnet og jeg synes selvfølgelig, at gratis garn er dejligt. Jeg fik blandt andet 3 nøgler af Ombelle mohair garn fra Fonty i en støvet lilla farve (fv 1055). Garnet består af 70% mohair, 25% uld og 5 % polyamide. Du kan se et farvekort HER. Jeg er normalt ikke så vild med mohair og især ikke hvis det er meget loddent. Alligevel tænkte jeg, at man godt kunne få noget brugbart ud af  de 3 nøgler og farven synes jeg også var fin. Jeg har søgt lidt efter en opskrift og har også været inde på Ravelry, for at se om der var nogle gode ideer der, som jeg kunne bruge garnet til. Jeg fandt ikke rigtig noget. Derfor startede jeg med, at slå op til et tørklæde i påfuglemønster på pind 7. Denne ide droppede jeg dog hurtigt og det endte med at jeg slog 55 masker op på pind nr. 5,5 og nu strikker jeg derudaf i glatstrikning. Jeg har en ide, som jeg vil afprøve. Måske lykkes den - måske ikke. Jeg vil strikke et langt stykke og derefter skal der sættes glaskugler eller noget andet fast med elastikker og det hele skal herefter en tur  i vaskemaskinen og filtes. Det er en japansk teknik, der kaldes Shibori og hvis man googler shibori knit kommer disse billeder frem. Det er en teknik jeg længe har villet prøve og nu håber jeg bare på, at garnet vil filte som ønsket, selvom det ikke er 100 % uld. Nu bliver garnet i hvertfald brugt og det var også meningen, da jeg "slæbte" de 150 gram med mig hjem. Det skulle ikke bare ind på hylden og ligge, men skulle bruges med det samme.

Jeg havde faktisk dette strikketøj med i strikkecafeen på Tørring bibliotek i tirsdags. Der var jeg ikke helt klar over, hvad der skulle komme ud af garnet, men det var dejligt blødt og lækkert at sidde med. Birgit sagde noget i retning af , at det er kun strikkere, der kan forstå, at man kan sidde med noget strikketøj bare fordi man vil prøve at strikke med garnet, selvom man ikke rigtig ved, hvad det skal ende ud med. Men man sidder bare med det, fordi det er dejligt. Det kan jeg kun give hende ret i. Jeg fik forøvrigt også en lille gave af  i form af en porcelænsblomst - det samme fik Birgit. Vi havde nemlig begge to haft fødselsdag om lørdagen. Gaven fik vi af Gerda, der også kommer fast i strikkecafeen.
Jeg hæklede også lidt på et par grydelapper, som snart er færdige. Der var et par stykker, som også blev fristet af mine grydelapper. Helle er allerede i gang har jeg set. Mine grydelapper er sorte og det er en bestilling fra datteren, som jeg passende kunne have med på flyveren til Færøerne i stedet for strikketøj. Så var jeg også ude over problemet med om jeg fik lov til at medbringe strikkepinde på flyveren. Jeg har aldrig haft problemer med hæklenålen, så den holder jeg mig bare til. Vil da lige fortælle, at i flyveren på vej hjem igen til Danmark, var der mange der sad og strikkede.
I morgen tager jeg en tur til Viborg. Det er efterhånden en tur jeg har taget i mange år efterhånden, den første weekend i september. Det er over 20 år siden jeg først var af sted og det er meget få gange, at jeg har været forhindret. Gad vide om jeg bliver fristet? - lidt har jeg nu nok med hjem :)

Mere om garnbutikker i London

Jeg havde inden min tur til London, som før nævnt, lavet en lille liste over steder med garn i London. Ellers havde jeg nok heller ikke fundet nogle forretninger, der solgte garn. Så det kan da klart anbefales at man laver lidt research på forhånd. Det er en god ide at tjekke, hvordan man kommer nemmest til de forskellige butikker og også undersøger åbningstiderne, så man ikke tager turen forgæves.
En af dagene var vi på Camden Market, der ligger i den nordvestlige del af London. Markedet består faktisk af flere små markeder, der begynder hvor det næste slutter. Vi gik en tur ned af Camden High Street og så var vi hovedsagelig i det der kaldes Stables Market, hvor der blandt andet sælges retro og kultvarer, møbler og antikviteter, men også sko, støvler og lædervarer. Der var rigtig meget at se på - udover alle varene også alle de meget forskellige mennesker, der også besøgte stedet. Der var også et hav af boder, som solgte mad fra mange forskellige kulturer, der var næsten alt hvad hjertet begærer, men garn så jeg dog ikke noget af....
På hjemturen tog vi undergrunden ud til Angel tube station, hvor der omkring 2 minutters gang derfra, i en lille passage ved navn Camden Passage, skulle ligge en strikke butik ved navn Loop. Vi fandt også forretningen, men desværre var det den forkerte dag, vi havde valgt - det var om mandagen og der havde butikken lukket. Jeg fik da kigget lidt i vinduet, men det var altså lidt øv.
Så var jeg mere heldig den sidste dag, vi var i London. Jeg havde læst om en butik, der skulle ligge ude omkring Waterloo station, men jeg kunne ikke huske navnet på selve butikken -  kun at den skulle ligge i forbindelse med et marked. Vi var inde og spørge i et lokalt medborgerhus og vi fik en vejvisning af en rigtig sød dame og derefter var det meget let at finde. Forretningen hedder I Knit London og ligger på  Lower March meget tæt på Waterloo Station. Butikken er ikke så stor, men den har et meget stort udvalg af strikke og hæklebøger/hæfter. Jeg kunne have købt mig fattig derinde, men da jeg kun havde mine 10 kilo's håndbagage at forholde mig til, kunne jeg jo ikke fylde kufferten op med tunge bøger. Lidt fik jeg dog med hjem. Jeg købte et hæfte med mønstre på de sødeste hæklede dyr, som jeg ikke kunne stå for. Hæftet hedder Animal Amigurumi to crochet - 8 adorable designs og det er Teri Crews, der er designeren bag de skønne dyr. Derover kom der også nogle markeringsringe, et sæt pindebeskyttere udformet som grønne får og en omgangstæller (også i grøn men som en sød frø) med mig hjem. Midt inde i butikken var der placeret en stor sofa og den kunne jeg passende parkerer resten af familien i, imens jeg kikkede mig omkring. Jeg brugte, efter de sofaramtes mening, vist nok meget lang tid derinde. Tiden blev især brugt på at bladre i alle de skønne bøger. Efter min mening, synes jeg ikke selv, det var særlig lang tid, men tiden går jo som bekendt også meget hurtigt i godt selskab. I Knit er helt sikkert et sted, som jeg vil besøge en anden gang, hvis jeg kommer til London.

Fra bagsiden af hæftet