søndag den 27. januar 2019

Opskrift på den helt store abe


Trip trap træsko - her er den sidste og allerstørste abe til samlingen, så nu kan man vælge mellem 4 forskellige størrelser :)
Det er selvfølge Annette Heinze, der igen har haft gang i hæklenålen og som igen har delt sine noter med mig. Denne abe måler hele 46 cm, så det er jo en voksen en af slagsen ;)


Aben er hæklet i 4 tråde almindelig 8/4 bomuldsgarn, der kan også der bruges 2 tråde 8/8.

Et alternativ til bomuld kunne også være Eskimo fra Drops - aben til højre på billedet er hæklet i Eskimo - så bruges der 7 nøgler brun og 2 nøgler lys - forbruget står også i opskriften.

Annette bruger megen tid på at få de helt rigtige mål til aben, så den kommer til at ligne den oprindelige i træ - men vi hækler jo ikke alle helt ens, så målene er derfor kun vejledende.
Opskriften ligner rigtig meget opskriften, der er til aben på 28 cm, men den er altså ikke 100 % magen til - der er nogle få ændringer undervejs, så man kan ikke bare tage den på 28 og hækle den med 4 tråde garn og så regne med det samme resultat.

Jeg har ikke selv test hæklet opskriften, så jeg kan ikke dele mine erfaringer (eller manglen på disse) med jer ;), men jeg har da efterhånden "tørhæklet" et par stykker, for når man renskriver noter er det næsten som at hækle den selv.

Opskriften på den helt store abe på 46 cm kan hentes her  Stor abe 46 cm

Opskriften på stor abe 28 cm kan du finde opskrifte på i dette indlæg hæklet stor abe med opskrift

Den almindelige på 20 cm kan du finde opskriften på i dette indlæg hæklet kb abe med opskrift

Og den lille mini abe kan du finde opskriften på i dette indlæg hæklet mini kb abe

Husk - det er stadig ikke tilladt at sælge de færdige aber og du kan læse meget mere om reglerne lige her information om kopiering af aben

Måske ideer til studenter gaverne i år :)
Alle aberne på billederne er hæklet af Annette og det er også hendes billeder, som jeg har fået lov til at anvende.

10 kommentarer:

  1. Flotte - måske man skulle prøve engang. Vild med dit begreb - tørhækle :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak ja hun er dygtig :) Jeg hørte engang en der brugte ordet tørstrikke, når hun kikkede i strikkebøger, så det begreb har jeg da taget til mig ;)

      Slet
  2. Linkene virker for mig ikke. Øv øv

    SvarSlet
    Svar
    1. Håber du har fundet en løsning. Måske skal du til en almindelig computer - det plejer at virke.

      Slet
  3. De er bare så flotte😍😍 Nu gemmer jeg dem og håber hækle feen drysser lidt støv over mig!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja jeg synes også de er ret fine og Annette hækler så flot :) Håber da feen kommer forbi ;)

      Slet
  4. Oooh noooo- nu skal jeg til at montere og forstår ikke lige hvordan ��
    Arme og ben...

    SvarSlet
    Svar
    1. Håber du har fundet ud af det nu, jeg har først lige set din kommentar. Ellers ligger der en video inde på indlæget med den almindelige abe på 20 cm - der er link til den siden oppe i dette indlæg :)

      Slet

Læg meget gerne en kommentar - det gør mig så glad :)
Jeg svarer altid, hvis du har spørgsmål og som regel også på andre kommentarer - måske ikke lige med det samme, men ligeså snart jeg har tid