søndag den 1. juni 2014

Ideer til pengegave


I maj måned var jeg inviteret til en fødselsdagsfest hos en god veninde. Hun havde ikke så mange ønsker udover penge/gavekort, der skulle bruges til en længe ønsket Fusion ring fra Georg Jensen.
Personligt synes jeg, det er lidt kedeligt bare at komme med et bundt sedler eller et kort og det er efter min mening heller ikke særligt personligt. Derfor gik jeg i tænkeboks og det endte med, at hun fik en kransekage, en rose og en "champagne" på et "sølv" fad.

Jeg har lavet 10 kranse i alt med følgende fordeling: 47-44-40-37-33-30-27-23-19-15 mønter
- men man bliver nødt til at prøve sig lidt frem

Styropor keglen er beklædt med stanniol inden mønt-kransene er kommet på.

Kransene lukkes ved, at krydse de to ståltrådsender, stramme lidt til og derefter snos de sammen nogle gange (inde i ringen). Derefter klippes enderne af så tæt som muligt.

Kransekagen er lavet af 1-kroner og jeg har brugt lidt over 300 mønter i alt. Derudover er der brugt hvide Hama perler og ståltråd, en styropor/flamingo kegle (med en diameter på ca. 8 cm og 19 - 20 cm i højden), blomster fra en gammel lysmanchet og nogle flade facetslebne dekorations sten jeg havde i gemmerne og et par flag. Toppen af kranse kagen er selvfølgelig en ring med bling - jeg fandt den i en tiger butik. Det er selvfølgelig ikke det samme som en Georg Jensen, men nogen gange må man nøjes og denne ring blinker, når man drejer på den :)


Rosen er lavet af 3 halvtredsere, et stykke farvet papir, en blyant, blomstertape og lidt blade jeg havde i gemmerne. "Sølvfadet" fandt jeg i en genbrugsbutik til en femmer og flasken blev indkøbt i den nærmeste Netto.


Jeg lavede også et kort, der passede til. Rosen er skåret ud i karton og bagpå er der lagt farvet papir der dækker hullerne.
Gaven blev godt modtaget og blev også beundret af de andre gæster. Jeg synes faktisk også, det blev en helt fin pengegave, jeg fik lavet og jeg var tilfreds med resultatet.
Ideen er oplagt til for eksempel en konfirmation og et bryllup. Jeg kan nemt forestille mig 2 eller flere roser i en vase og jeg kunne sagtens finde på at bruge ideen en anden gang. Lige om lidt springer studenterne ud og en rose eller en kransekage vil da helt sikker pynte på gavebordet.

Tilføjelse d.13. august 2014:
Nu har jeg endelig fået lavet en vejledning/DIY på rosen. Du finder den lige HER

60 kommentarer:

  1. Hvor er det bare genialt fundet på!
    Rosen er foldet så fint og det der kransekagetårn har givet mig ide til om 3 år, når der igen er konfirmation i familien.

    Rigtigt godt påfund og udført! :-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Helle :) ideen er nu ikke kun min egen - jeg har set sådan en kransekage før et sted, så den ide kan jeg ikke tage på mine skuldre ;)

      Slet
  2. Sikke en god ide ;)
    Den vil jeg huske på.
    Takker ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak - dejligt at kunne inspirere :)

      Slet
  3. Det er da noget af det smarteste jeg længe har set. Den ide må jeg prøve at huske.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja den er da lidt sjov og så er den festlig :)

      Slet
  4. Fuldstændig forrygende flot!

    SvarSlet
  5. Genial ide. Godt fundet på. Og ikke mindst flot udført

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak - jeg har også gjort mig umage ;)

      Slet
  6. Det er da heeeelllllt fantastisk!!!! Hvor er du kreativ. Mange tak fordi du lader os kigge med ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :) og tak fordi du gider kikke med :)

      Slet
  7. Sikke en genial ide! Det har jeg aldrig set før! Jeg kan godt forstå, at den blev beundret af de andre gæster!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har som skrevet længere oppe set en kransekage af mønter før - men udførelsen og sammensætningen er helt min egen ;)

      Slet
  8. Det er da den mest geniale ide, jeg længe har set :-) Tak for den, den bliver lagt i gemmerne :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er altid godt at have nogle ideer i gemmerne :)

      Slet
  9. Sikke en festlig måde at servere en pengegave på!
    Især kan jeg godt lide højdepunktet på kagen, ringen - det giver det hele et humoristisk touch!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg synes også den er ret festlig :) Ringen skulle bare med og passede perfekt som kransekagepynt :)

      Slet
  10. Utrolig kreativt og sjovt fundet på!!! Tak for tips!!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have - den kan også laves med norske penge ;))

      Slet
  11. Du har godt nok lagt energi pg kreativitet i gaven! Den er helt fantastisk og unik, jeg forstår godt den blev beundret :))

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var til en rigtig god veninde og jeg hyggede mig meget med at lave det hele :)

      Slet
  12. Sikke en dejlig gave at modtage, meget kreativt og flot :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tror bestemt også hun blev glad for gaven - hun nævnte at hun da ikke nænnede at skille det hele af, men mon ikke hun kommer på bedre tanker, når hun står og mangler de sidste penge til ringen ;)

      Slet
  13. Hvor er det bare genialt. Hold op hvor er det bare flot. Elsker at kunne komme med sådan noget i stedet for bare en kuvert. Hvordan laver du den rose????

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er lidt sjovere at komme med end en kuvert. Rosen er ikke svær at lave og jeg tænker på, om jeg skal forsøge mig med en DIY - for jeg synes faktisk rosen fortjener det ;)

      Slet
  14. Rigtig smart og ser super flot ud! Det må være kunst at folde penge til rosen. Og også med så mange mønter må der være en del forberedelsesarbejde/indsamling. Men det ser ud til at det er det værd :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Rosen er ikke forholdsvis nem at lave - mønterne hentede jeg i banken og det tog kun nogle få minutter at få vekslet mine sedler ;)
      Men selvfølgelig tager det tid at lave, men hvis man hygger sig samtidigt med, så går det jo :)

      Slet
  15. Helt fantastisk - jeg kommer HELT sikkert til at genbruge den idé!! Gemmer dit billede på så jeg er SIKKER på at kunne finde det når det bliver aktuelt om nogle år hvor vi i familien bliver væltet af konfirmationer. :-) Tusinde tak for inspirationen.

    (Og hvor er dit sjal fra sidste indlæg helt fantastisk flot!!)

    SvarSlet
    Svar
    1. Genbrug du bare ;) dejligt at vide at nogle vil bruge ideen og tak for rosen angående mit sjal :)

      Slet
  16. Det er da den flotteste pengegave, jeg nogensinde har set

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have :) jeg glædede mig meget til at aflevere denne gave :)

      Slet
  17. Sikke en god idé. Den er virkelig flot og 100 % gennemført :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have :) jeg kan vist godt lide når der er en vis sammenhæng ;)

      Slet
  18. Sikke en FANTASTISK idé! Både rosen og kransekagen er bare så fine.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have :) jeg er selv ret vild med rosen :)

      Slet
  19. Jeg er egentlig heller ikke så vild med penge som gaver, men nogen gange er det en god ide, og din er jo simpelthen fantastisk :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have - ja gaver er nu også sjovere at pakke op :)

      Slet
  20. Godaften,

    virkelig genial gave, så fantastisk kreativ, hvor får du din inspiration fra?
    Det er meget flot lavet, jeg er især vild med pengerosen:-) Kan godt forstå at det vakte begejstring hos gæsterne.

    Min unge kunstner datter blev færdig med sit kæmpe maleri inden udstillingen her hele juni 2014 på Holbæk sygehus, du kan se det her:
    http://mariahoffbeck.blogspot.dk/2014/06/en-uglet-familie.html

    Hilsner fra Tina
    www.mariahoffbeck.blogspot.com

    SvarSlet
    Svar
    1. Inspiration og ideer finder man jo mange forskellige steder og nogen gange låner man en ide og tilføjer sit eget præg ;)
      Fint maleri :)

      Slet
  21. Waw.... hvor er det bare en god ide og som altid, når du har fingrene i noget, er det bare så sirligt lavet. Flot, flot
    God pinse

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have Tove :) - ja jeg har nok en tilbøjlighed til at være lidt sirlig ;)
      Håber også din pinse har været god :)

      Slet
  22. Hejsa.
    God idé, den snupper jeg til min brors bryllupsgave :)
    Men hvor har du købt keglen? Jeg synes det er svært at finde en i den størrelse...
    Hilsen Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Min kegle var en jeg havde på lager, men de fås hos CChobby og Panduro i ca. samme størrrelse - har lige været inde og kikke på deres hjemmesider i dag :)

      Slet
  23. Er der en vejledning til rosen - den er så fin

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har planer om at få lavet en lille billedeserie, men har desværre ikke fået gjort alvor af det endnu. Måske engang i næste uge, hvis alt går efter planen. Den er nemlig rigtig fin og slet ikke så svær, som den ser ud :)

      Slet
  24. Så flot og en rigtig god gave ide, tror jeg låner den til på lørdag, hvor jeg skal til bryllup, håber det ok ... Selvom rosen ser lidt svær ud ...

    SvarSlet
    Svar
    1. Selvfølgelig er det ok - det er derfor jeg har lagt en vejledning ud :)

      Slet
  25. Hvad slags ståltråd har du brugt - det "almindelige" tynde eller noget lidt tykkere?
    Hvordan har du samlet ringene pænt og hvor mange penge har du brugt? Og hvor mange mønter i hver Ring?

    Super flot penge gave

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har bare brugt noget almindelig ståltråd. Kransene formes så godt som man kan og man kan altid rette lidt på dem. Hvor mange penge der er i hver krans står oppe i indlægget, men som sagt man må prøve sig frem - alt efter hvilken kegle man bruger. Det er bare at springe ud i det - det er ikke svært :)

      Slet
  26. Hvordan har du samlet ringene i enderne?Jeg sidder og bakser med det nu og synes ikke rigtig jeg kan få det til at virke...

    SvarSlet
    Svar
    1. åh kan se jeg aldrig fik svaret dig - håber du fandt ud af det selv..beklager

      Slet
  27. Woooow hvor er du vild kreativ ;)
    Jeg vil prøve at lave den til min fætter i konfirmationsgave her den 14 maj, men sidder ligesom Rebecca Justesen og ved ikke lige hvordan den lukkes så det holder?

    SvarSlet
    Svar
    1. Når kransen har den rigtige størrelse, krydser jeg de to ender, strammer til og snor dem sammen nogle gange (inde i ringen) Derefter klipper jeg enderne af så tæt som muligt. Da enderne vender indad, kan de næsten ikke ses. Håber du kan bruge mit svar og god konfirmation til fætteren :)

      Slet
    2. Tusind tak det må prøves af her til aften for nu har vi prøvet alle mulige ting og det holder ikke rigtig...
      Mange tak det skal nok blive en god konfirmation med denne gave ;)

      Slet
    3. Kirsten Nielsen15. maj 2016 kl. 14.39

      Ej den er bare så flot,- jeg har lavet den til et kobberbryllup,-men jeg savnede lige en kommentar med hvordan du har sat ståltråderingene sammen ?

      Slet
  28. Hej :) er vild med din ide.
    Hvor fandt du keglen henne af?

    SvarSlet
    Svar
    1. Keglen er købt i en hobby butik for mange år siden. Der er flere der sælger den slags, hvis du googler flamingo kegler finder du helt sikkert et sted. God jagt ;)

      Slet

Læg meget gerne en kommentar - det gør mig så glad :)
Jeg svarer altid, hvis du har spørgsmål og som regel også på andre kommentarer - måske ikke lige med det samme, men ligeså snart jeg har tid