lørdag den 1. oktober 2016

Nu gik det lige så godt....


Ja jeg er her endnu og jeg vil forsøge at gøre en lang historie kort.

I løbet af foråret og sommeren har jeg følt mig lidt energiforladt og så havde jeg forskellige symptomer, såsom træthed, smerter i led og muskler, ondt i knoglerne, hukommelses problemer, koncentrations besvær, rodede rundt i sætninger og ord. Endvidere et massivt hårtab (heldigvis er der meget at tag af) og derudover havde jeg nogle depressionslignende symptomer og det havde jeg bestemt ingen grund til.
Alle mine symptomer blev bare forstærket som tiden gik, men jeg tænkte, det går nok over af sig selv
Jeg har før haft forhøjet stofskifte og slog det hen med at det var nok det der drillede, men så blev jeg alligevel så dårlig til sidst at jeg bestemte mig for, at en tur til lægen var nok på sin plads.

Jeg fik taget en blodprøve og allerede samme eftermiddag ringede lægen til mig. Jeg skulle straks møde på Horsens sygehus og der blev jeg så akut indlagt. Jeg havde blandt andet alarmerende høje calcium tal og var dehydreret. Kræftsygdommen Myelomatose (en form for knoglemarvskræft) som min mor døde var en af de sygdomme som jeg skulle udredes for, så det satte naturligt nok en masse tanker og bekymringer i gang. Jeg tror, at det har haft en indflydelse på mit forløb, at jeg er tidligere brystkræftpatient. men jeg tror også, at lægerne var lidt usikre på, hvad der egentlig var galt med mig og de tog det i hvertfald seriøst. Jeg har været igennem rigtig mange forskellige undersøgelser og scanninger, fået lagt adskillige drops og jeg var også en tur på Århus kommunehospital under min indlæggelse,

Heldigvis fandt man ud af, hvad jeg fejlede. Jeg havde Primær hyperparathyreoidisme. Nu bliver det lidt teknisk - Når man har hyperparathyreoidisme producerer en eller flere af ens biskjoldbruskkirtler for meget PTH (som er et hormon) og kalkniveauet i blodet bliver for højt. PTH regulere niveauet af calcium/kalk i kroppen og der kan være risiko for at det udvikler sig til knogleskørhed, da ens knogler afkalker.

En af mine bikjoldbruskkirtler var vokset til 3 x 4 cm og normalt er sådan en krabat på størrelse med spidsen af en kuglepen. Jeg blev beroliget med, at der normalt ikke findes kræft, men at de selvfølgelig ville undersøge det. Jeg fik meget hurtig en tid til operation, så det var godt jeg ikke skulle vente mere end højst nødvendigt, når det nu skulle være.

Selve operationen gik godt og sidst i august fik jeg besked på, at der ikke var fundet kræft. Selvom jeg har været ved godt mod og har holdt humøret højt udad til, kan jeg bagefter sige, at jeg indeni har været både bange, frustreret og har tænkt mange tanker om min familie, min fremtid og selvfølgelig også om mig selv. Det har været et hårdt forløb set i bakspejlet og jeg er heller ikke helt på dupperne endnu. Ud over et lille ar på halsen kan det være svært for nogle, at se hvordan man har det og jeg har haft mere brug for ro og alenetid efterfølgende. Jeg indtager en masse kalk med D-vitamin, for mine to tilbageblivende biskjoldbruskkirtler har ikke helt fundet ud af arbejde selv endnu. Så ind imellem sitre og ryster min krop indvendigt og det prikker og stikker i mine læber og fingre...det er tegn på at kroppen mangler calcium.

Det har nok ikke gjort det nemmere, at jeg oveni har fået en anden sygdom at forholde mig til. Egentlig er det ikke en ny sygdom, for jeg har haft den i mange år. jeg har bare ikke lige "belemret" min lægen med det, for der har jo været så meget andet.... Men nu har jeg fået en diagnose ;)

 I forbindelse med en kontrol af blodprøver hos egen læge var jeg om morgenen vågnet med et hjerte, der bare galoperede der ud af. Det har jeg oplevet så ofte og jeg har af og til et "anfald". Det vil sige mit hjerte slår alt for hurtigt, jeg får trykken og uro i hjertet og får fornemmelse af, at jeg ikke trækker vejret optimalt og efterfølgende er jeg bare mega træt. Nogle gange varer et anfald flere timer og denne dag, hvor jeg skulle til lægen og have taget blodprøver var en af dem.

Nu hvor jeg tilfældig var ved lægen, synes jeg da lige de skulle kikke på det og jeg fik taget et EKG. Derefter gik det stærkt, lægen ringede efter en ambulance og den kom med det samme. Jeg fik hurtigt lagt et drop i armen og fik noget hjertemedicin, da jeg var lagt på båren og på vej ind mod sygehuset fik jeg det igen bedre, men jeg slap ikke for en indlæggelse og de ville også lige tjekke for blodpropper. Jeg tog det nu ganske roligt, men oplevelsen har alligevel sat nogle tanker i gang. Jeg har fået konstateret atrieflimren også kaldet forkammerflimren og det er en af de hyppigste former for hjerterytme forstyrelser. Som udgangspunkt er atrieflimren ikke farlig i sig selv, men der kan opstå nogle alvorlige følgevirkninger. Der kan være en øget tendens til blodpropper i blandt andet hjernen og hjerte kan også svigte, hvis man i længere tid går rundt med en hurtig puls. Det slider på hjertet, så det er jo ikke så godt.

Jeg er i første omgang sat i blodfortyndende behandling og så skal jeg en tur til Skejby, hvor jeg skal have foretaget en Radiofrekvensablation. Man fører et kateter via lysken op i hjertet og så "brænder" man de celler væk, der forårsager hjerteforstyrelserne. Inden jeg kan få foretaget en radiofrekvensablation, skal mine INR værdier være stabile i 4 uger. (INR er en måleenhed, der angiver hvor tyndtflydende blodet er og hvor hurtig størkningtiden er). Så nu venter jeg bare og går til kontrol og jeg skal også en tur til Århus til nogle undersøgelser og noget mere information.

Ja helt kort blev det jo ikke, men jeg synes, jeg skyldte jer læsere, at fortælle lidt om, hvorfor jeg har været så fraværende. Energien til at blogge har ikke været tilstede, trods ønsket. Jeg har heller ikke fået lavet ret meget med hænderne, da jeg simpelthen har været for træt og har haft for ondt.

Nu tror jeg det går fremad igen og jeg har planer om at få lavet nogle indlæg, som bestemt ikke skal handle om sygdom og elendighed :)

14 kommentarer:

  1. Sikke en omgang. Jeg kan ikke forestille mig andet, end at sådan noget sætter tanker i gang og tærer på energien. Dejligt du er ved godt mod og god bedring fremover.
    Og så håber jeg du har familie og gode venner om dig, til at aflaste og se det positive i hele situationen. Det forestiller jeg mig er vigtigt :)

    SvarSlet
  2. Du er hårdt ramt. Håber, det kommer til at gå bedre nu, hvor lægerne er opmærksomme på dine sygdomme. Du ønskes rigtig god og snarlig bedring <3 Og dejligt med et blogindlæg fra dig igen <3

    SvarSlet
  3. Sikke mange ting på en gang. Håber det bedste for dig fremover

    SvarSlet
  4. Sikke noget. Det lyder sørme ikke rart. Jeg kan godt forstå du har været træt og energien til at blogge ikke har været tilstede. Sender gode tanker og ønsker rigtig god bedring med det hele.

    SvarSlet
  5. Det er rigtig mange ting, du har måttet forholde dig til - jeg håber, at du er i god bedring <3

    SvarSlet
  6. Puha sikke et forløb. Måtte sætte mig ned mens jeg læste... Nu har du fået styr på diagnoserne og det virker som om det blev taget hånd om det. Håber på en bedring til dig. Kram herfra! <3

    SvarSlet
  7. Håber virkeligt at det må blive godt for dig.
    Ja det kan være svært at holde gejsten oppe, men det er vigtigt for et godt forløb.

    pøj, pøj fremover

    Hilsen Bente.

    SvarSlet
  8. Forståeligt at du ikke har haft overskud til bloggen - eller så meget andet. Der bruges meget energi på at være syg - og komme over det. Håber du kommer godt og sikkert ud på den anden side med styr på både hjertet og primær hyper.... Kan ikke stave det ;-)
    Knus

    SvarSlet
  9. Det er noget af en mundfuld - Ønsker dig alt godt og god bedring <3

    SvarSlet
  10. Jeg kan vist kun sende et knus... og ønske dig en snarlig bedring på alle fronter. Det er da lige rigeligt for en person. Det lyder dog som om der går den rette vej ... omsider...
    Og bloggen venter pænt....

    SvarSlet
  11. Puha. Det er da en træls omgang, at komme igennem. Også god bedring fra mig.

    SvarSlet
  12. Tusind tak skal i alle have. Jeg sætter stor pris på jeres kommentarer og opmuntrende ord. Det er forunderligt at mennesker man ikke kender "personligt" kan bringe en så meget glæde. Af hjertet TAK :)

    SvarSlet
  13. Hej Aslaug. Læste dit indlæg her for noget tid siden, men fik aldrig skrevet. Derfor denne lille hilsen herfra, med de største ønsker om, en hurtig bedring for dig.
    God weekend.

    SvarSlet
  14. Kære Aslaug.
    Jeg har først i dag stiftet bekendtskab med din blog - og er gået i gang med at strikke karklud efter mønsteret til dit zig zag tørklæde. I en pause ville jeg så lige se hvad du ellers har skrevet, og læste ovenstående som berørte mig rigtigt meget.
    Du virker utroligt stærk - selvom jeg er klar over at en del nok er facade. Jeg ønsker dig alt godt og en rigtig god fremtid med dine diagnoser - de er jo trods alt vejen til behandling.
    Jeg vil glæde mig til at nyde godt af dine mange idéer - du rummer jo en meget bred palet, så inspirationen er stor. Lur mig om ikke der er basis for endnu et par 'igangværende projekter' til min samling :)
    Tak! Og pøj pøj

    SvarSlet

Læg meget gerne en kommentar - det gør mig så glad :)
Jeg svarer altid, hvis du har spørgsmål og som regel også på andre kommentarer - måske ikke lige med det samme, men ligeså snart jeg har tid

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.