tirsdag den 25. februar 2014
Lykkens pamfilius
Lykkens pamfilius er vist ikke et udtryk, der bliver brugt ret meget mere og måske er det kun "gamle" mennesker, der ved hvad det betyder. Der sidder sikkert mange derude, som aldrig har hørt udtrykket. Jeg synes det er et sjovt ord og da jeg på det sidste har været en meget heldig person, vil jeg godt sætte betegnelsen på mig selv.
Det er der flere grunde til. For det første var jeg heldig, at vinde en giveaway hos Finurlige finesser først i denne måned. Jeg vandt et flot tryk af en natsværmer. Trykket kan anvendes som det er eller man kan vælge at broderer på det. Lige nu har jeg gang i så mange forskellige ting, så det bliver ikke øjeblikkeligt, at jeg kaster mig over en gang frihånds-broderi. Men jeg er næsten sikker på at der skal broderes på stykket. Heldigvis spiser gevinsten ikke brød og jeg kan i mellemtiden glæde mig over det fine tryk.
Jeg var også MEGET heldig i weekenden til blogtræffet. Det var nemlig mig, der kunne slæbe hovedgevinsten med hjem. Dolce Gusto havde sponsoreret en af deres kaffemaskiner sammen med en masser forskellige smagsvarianter. Sidst jeg var til blogtræf vandt jeg også hovedgevinsten (En Sodastream) - hvor heldig har man egentlig lov til at være....
Maskinen er en dejlig gevinst, men efter min mening er der to minusser. Det første minus er at den fylder på køkkenbordet og jeg tror derfor ikke maskinen får lov til at stå fremme til dagligt og hvor skal jeg så anbringe den. Jeg finder helt sikkert en løsning, der fungerer.
Det andet minus er kalorieindtaget Jeg drikker normalt almindelig kaffe og det er uden sukker og andet syndigt. Det vil sige det er uden kalorier og det har jeg det rigtigt godt med, da jeg ikke gider drikke mig til kalorier. Derimod indeholder de fleste af kapslerne til en Dolce Gusto en del kalorier,også selvom man vælger lightprodukterne. En kop cappuccino light indeholder 50 kalorier og det er måske ikke noget man lige tænker på. Derfor må det i min verden blive noget med, at en gang imellem skal maskinen frem i lyset - når jeg trænger og der skal være lidt fest :)
Søndag aften var jeg igen heldig. Der vandt jeg nemlig denne dejlige gevinst hos Cupcake By Me og den glæder jeg mig til at modtage.
Sidst og ikke mindst vil jeg da også lige fortælle, at min søde mand har givet mig en valentinsgave. Jeg har fået det røde læderarmbånd fra Christina Waches, som jeg viser frem på det første billede. Jeg er så glad for det og tanken der ligger bag. Så jeg er også en lykkes pamfilius, hvad angår mand og kærlighed :)
Kik også ind på denne side - der er altså mange sjove ord. Nogle er nye og helt "fjong" andre er bare "nifty". Jeg synes, at du "sporenstrengs" skal smutte ind på siden, om du er til vandondulation eller ej ;)
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
orv.. du har været heldig :) ... eller en lykkens pamfilius som 'vi' gamle godt kender :)
SvarSletsuper fede gaver og præmier
Jeg har været meget heldig :) og så gamle er vi heller ikke ;) ;)
SletHold da op - vildt siger jeg bare og jo du er en lykkens pamfilius :))
SvarSletJa det er lidt vildt og ordet passer vist meget godt :))
SletHeld i spil og kærlighed så er du lykkens pamfilius. Tillykke. Jeg er vist rigtig gammel når jeg husker at de ældre damer fik vandondulation med blånelse i og derefter forlod salonen med lilla hår - et par stykker fik også stivet håret med øl!! :))
SvarSletHa ha det med øllet har jeg aldrig hørt - gad vide hvordan håret har lugtet ;) det lilla hår kan man godt møde endnu, men det er ikke så tit man ser fænomenet ;)
SletDu er sandelig en lykkens pamfilius, jeg kender også godt udtrykket :-) tillykke med alle de fine ting, håber heldet vare ved lidt endnu :-) Kh Jette
SvarSletJa jeg er :) heldet må gerne vare ved og det behøver ikke være i form af materielle ting :)
SletHeldige dig :-) Du er da en lykkens Pamfilius :-)
SvarSletDet er da lige, det jeg er :))
SletDu har i sandhed været heldig - tillykke med alle de lækre gaver!
SvarSletJa sjovt som det klumper sig sammen, men det er da lækkert at få gaver :)
SletDu er bestemt en heldig kartoffel i disse dage, men mon ikke også du har fortjent det.
SvarSletKh. Lid
Det er jeg Lis :) og forøvrigt rart at se dig i blogland igen, jeg har undret mig en smule :)
SletSikke en masse lækre ting, du har da vist været under en heldig stjerne den sidste tid :)
SvarSletDet må man sige jeg har været, men en gang imellem har man lov til at være heldig ;)
SletDu er da Lykkens Pamfilius, jeg kendte godt ordet. Du har da held i disse dage spiller du også lotto for tiden? Manden har du jo vundet for længe siden, men godt med holdbar gevinst
SvarSletJeg spiller faktisk aldrig lotto...så jeg vinder penge hver uge ;) Manden er en af de gevinster jeg ikke giver slip på ;)
SletJeg skal da love for at du er kommet i en rigtig god stime.
SvarSletJa - og sjovt nok deltager jeg ikke i så mange konkurrencer rundt omkring :)
SletSikke nogle fede præmier! Stort TILLYKKE!!!
SvarSletJa det er lækkert ;) og tak
SletTillykke med de fine gevinster.Er sikker på, at du fortjener dem alle og lidt selvforkælelse
SvarSletTak Tove - ved ikke om de er fortjente, men jeg er superglad for hver og en :)
Slet- så må jeg også være gammel, for det ord kender jeg ;)
SvarSletDu ER heldig, men det er kun skønt.
Armbåndet? Hold da op det er smukt - også med manden er du heldig ;)